For det ventende pressekorps foran fængslet i Soto del Real nord for Madrid kunne synet næppe have været mere symbolsk: Her stod Rodrigo Rato, engang en af Spaniens mægtigste mænd, nu klædt i anonyme jeans og grå skjorte og måtte selv slæbe sine to store sorte tasker ind i fængselsbygningen for at påbegynde afsoningen af fire et halvt års fængsel.

»Jeg accepterer mine forpligtelser over for samfundet, vedkender mig de fejl, jeg måtte have begået, og undskylder over for samfundet og personer, der måtte have følt sig berørt og svigtet,« erklærede han til skoven af pressemikrofoner og forsvandt ind bag de tykke mure.