Tesla leverer færre biler til kunderne

Midlertidig nedlukning af fabrik i Shanghai samt bøvl i forsyningskæderne kan aflæses af Teslas salgstal.

De færre leveringer skyldes et langvarigt produktionsstop på Teslas største fabrik. Fold sammen
Læs mere
Foto: MIKE BLAKE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Elbilfabrikanten Tesla melder for første gang i over to år om et fald i antallet af leveringer af biler i et kvartal sammenlignet med det foregående kvartal.

I de tre måneder frem til udgangen af juni leverede Tesla knap 255.000 biler til kunder. Det er en nedgang fra 310.000 biler i første kvartal. Det oplyser selskabet lørdag ifølge The Wall Street Journal.

De færre leveringer skyldes et langvarigt produktionsstop på Teslas største fabrik, der ligger i Shanghai i Kina, flaskehalse i forsyningskæderne og forsinkelser i forbindelse med åbningen af to nye fabrikker.

Leverancerne i det seneste kvartal var dog 27 procent højere end i andet kvartal 2021, da Tesla overdrog 201.304 biler.

Mange analytikere har de seneste uger sænket deres skøn for leverancerne efter den midlertidige nedlukning af fabrikken i Shanghai som følge af lokale covid-19-restriktioner.

Tesla er også stødt på problemer med at få to nye fabrikker i Tyskland og Texas op at køre. Selskabets topchef, Elon Musk, har betegnet fabrikkerne som »gigantiske forbrændingsanlæg af penge« på grund af udfordringerne.

Analytikere tvivler i stigende grad på en udmelding i april fra Musk, om at selskabet i 2022 vil producere over 1,5 millioner biler. Det er cirka 60 procent mere end i 2021. Analytikerne forventer nu, at Tesla vil få svært ved at nå op på 1,4 millioner biler, skriver The Wall Street Journal.

/ritzau/