Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Amerikanske Tesla, der blandt andet producerer eldrevne biler, har hævet prisen på flere af sine biler på det kinesiske marked som reaktion på den igangværende handelskonflikt mellem USA og Kina.
Dermed er Tesla en af de første amerikanske bilproducenter, som kommer med prisstigninger på baggrund af konflikten, der har betydet øgede toldsatser de to lande imellem. Det skriver nyhedsbureauet Reuters, som henviser til en historie fra branchemediet Electrek.
Det skal være Teslas biler af mærkerne Model X og S, som har fået løftet deres priser med mere end 20.000 dollar i Kina. Det svarer til en prisforhøjelse på godt 127.000 kr.
17 procent af omsætningen fra Kina
De højere, kinesiske priser kommer, efter at Kina har hævet toldsatserne på import af amerikanske biler som direkte modsvar til de højere toldsatser, som USA fredag morgen dansk tid indførte på import af en lang række kinesiske varer.
Over for Reuters har Tesla foreløbig ikke villet kommentere historien fra Electrek.
Sidste år kom omkring 17 pct. af Teslas samlede omsætning fra Kina, og producenten estimeres at eksportere cirka 15.000 biler til landet i løbet af et år.
/ritzau/FINANS