Tendenser til planøkonomi i Danmark

Debat. Dagens debattør opfatter den nye rygelov som del af en store tendens, hvor staten påvirker vores adfærd.

Advokat Peter Herskind gav 20. august en ejer af en mindre it-virksomhed råd om de nye rygeregler. I den sammenhæng gjorde han opmærksom på modviljen mod lovgivningen selv på Christiansborg.

Spørgsmålet er nu, om man skal se rygelovgivningen som et velment og isoleret - men alligevel usmageligt - indgreb i den private ejendomsret.

Eller rettere om indgrebet mod adfærden på private arbejdspladser, skal forstås som en del af en større tendens. Jeg mener det sidste.

Det er sandt, at politikere ikke taler om økonomisk socialisme længere, og slet ikke om "planøkonomi".

Men lad os tage landbruget: Her har Det radikale Venstre netop lanceret en "13-års plan" i modsætning til Sovjetunionens femårsplaner, hvor der opstilles mål for landbruget i form af hvor meget landbrugsjord, der skal være økologisk, og hvor stor en markedsandel økologien skal have i DK. Man kaster sig endda ud i at anslå værdien af denne produktion!

Samme tendens gælder inden for energiområdet. Her kunne politikere have tilladt mere fri konkurrence. Så ville renere energiformer hurtig-ere være blevet rentable.

Det ville være sket, hvis et større økonomisk overskud var forblevet på private hænder, så man havde bevaret friheden til at investere. Man har som bekendt også forbudt brugen af atomkraft. Man vil fra statens side bygge flere vindmøller. Den økonomiske frihed er altså tilsvarende her blevet noget ugleset.

Det skal også nævnes, hvordan man vil styre informa-tionsmængden for andre brancher - herunder inden for nydelsesmiddelområdet og medicinalindustrien - jævnfør diverse reklameforbud.

Hvad angår finansområdet forhindrede man i år et samarbejde mellem mindre banker ud fra misforståede ideer om, hvad der er fri konkurrence.

I øvrigt var der tale om en forbudspolitik, der blot var til gavn for de større bank-virksomheder, der kunne være blevet udfordret af sådanne former for samarbejde, og i kraft af reguleringen derfor tilsvarende beskyttes til skade for forbrugerne.

Kort sagt: Uanset hvilken branche og hvilket delmarked, man ser på, er der politikere, der har planer, og vil styre og kontrollere. Dette må logisk set gå ud over såvel producenternes som forbrugernes frihed.

For nu bliver produktionen mere dirigeret ud fra politiske ønsker og mål.

På samme tid er det vanskeligt at finde modtendenser. Vinderne i dette spil er derfor de politiske beslutningstagere samt de bureaukrater, der får deres drømme om kontrol opfyldt, så længe de ikke åbent taler om socialisering og planøkonomi.