Tele er et alvorligt sikkerhedsproblem

Hver anden dansk virksomhed og myndighed har i første halvår 2001 været generet af fejl eller forsinkelser på

datatramission samt afbrydelse af telefonen.


Og flere end hver tiende virksomhed har endog haft alvorlige konsekvenser som følge

af telekommunikationsproblemer. Virksomhedernes bøvl med telekommunikationen er stærkt stigende og et af de allerstørste it-sikkerhedsproblemer.


Det

er en af konklusionerne i en rapport fra IT-Sikkerhedsrådet, der har taget temperaturen på den danske it-sikkerhed i første

halvår 2001. 400 virksomheder deltog i undersøgelsen.


- Vi er ikke sikre på, hvad det er, som forsager store

problemer inden for tele. Teleselskaberne bør undersøge nærmere, hvad der sker, siger direktør Jan Carlsen,

IT-Sikkerhedsrådet.


Derudover identificerer rapporten problemer med strøm samt backup som områder, der har

alvorlige konsekvenser.


- Rapportens resultater undrer os. Infrastrukturproblemer med tele og strøm kunne måske

forekomme i 60''''erne, men ikke i dag, hvor hele samfundet er bygget op om, at disse ting fungerer. Det burde være rutine og ikke give

problemer at foretage en backup. Det er en af de mest basale sikkerhedsforanstaltninger, som virksomhederne kan foretage sig, siger

Jan Carlsen.


Virusangreb er det mest hyppige problem i danske virksomheder. Hver anden har været udsat for ondsindede vira.