Tegn på øget aktivitet i kinesisk industri

Aktiviteten i den kinesiske fremstillingsindustri har ikke været højere i år, end den var i juni, hvis man skal tro PMI-indekset fra National Bureau of Statistics and China Federation of Logistics and Purchasing, som blev offentliggjort natten til tirsdag. Indekset steg til 51,0 fra 50,8 i maj.

Der er tegn på øvet aktivitet i den kinesiske industri. Her ses Foxconn-fabrikken i Guangdong provinsen, som er verdens 10. største arbejdsgiver Fold sammen
Læs mere
Foto: BOBBY YIP
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens stigningen i det officielle PMI matchede økonomernes forventninger, blev HSBC og Markit Economics PMI-indeks for juni lidt uventet revideret en smule ned i den endelige opgørelse. Ikke desto mindre viser det samme positive tendens med en stigning til indeks 50,7 i juni fra 49,4 i maj.

Det skriver Bloomberg News om tallet, der med en indeksværdi over 50 indikerer øget aktivitet.

Ifølge Chen Xingdong, der er cheføkonom med Kina som stofområde hos BNP Paribas i Beijing, er det rimeligt klart, at de mini-stimuli, som den kinesiske regering har sat i søen, har øget tilliden.

- Men ud fra den nuværende situation kan du næppe drage den konklusion, at økonomien har stabiliseret sig og ikke har nogen problemer overhovedet. Den største risiko er stadig boligmarkedet, siger Chen Xingdong med henvisning til et faldende boligmarked og flere dårlige lån.