TDC Song blev det nye navn

Bredbåndsselskabet Song Networks, som Danmarks største teleselskab TDC i november købte for næsen af det svenske Tele2, skifter nu navn til TDC Song.

Navneskiftet sker i løbet af de første måneder af 2005 og fastholder det Song-navn, som i halvanden måned fik medieomtale for, hvad der ville have kostet millioner af annoncekroner. Song leverer IP-baseret kommunikation i Danmark, Norge, Sverige og Finland og bliver en vigtig brik i TDCs øgede satsning på netop bredbåndstelefoni. Samtidig med navneskiftet skiftes også logo. Th.