TDC Mobil udvider deres samarbejde med F-Group

TDC Mobil har styrket sin position i detailhandlen. Mobilselskabet har netop udvidet sit samarbejde med F-Group til også at gælde

Fredgaard.


Tidligere var TDC Mobil udelukkende i Fona med mobilmærkerne TDC Mobil og Telefona. Sidstnævnte købte

TDC af Fona sidste år. Telefona bliver ikke markedsført i Fredgaard og mærkets fremtid er fortsat usikkert.


-

Vi har fokus på et brand og det er TDC Mobil. Telefona er stadig i butikkerne, men det bliver ikke markedsført og vi

har endnu ikke besluttet, hvordan det passer ind i vores fremtidige strategi, siger Anders Christjansen, direktør i TDC Mobil

Privat. Det udvidede samarbejde med F-Group bliver markeret med åbnings tilbud mandag i næste uge. Med aftalen bliver

TDC Mobil den største leverandør af mobile teleydelser i Fona, Fredgaard og Electric City. Orange trak sig ud af Fona

for et stykke tid siden, og er nu helt ude af F-Group som konsekvens af detailkædens aftale med TDC Mobil.


- Vi ønskede

ikke længere at være tilstede i Freedgaard. Vi har hidtil haft et stort salg her, men kæden passer ikke længere

ind i vores strategi, siger Mads Staunskjær, salgsdirektør i Orange.


Han påpeger, at Orange fortsat har et

stærkt distributionsnet og blandt andet er repræsenteret i detailhandlen med egne butikker, Merlin, Expert m.v.