TDC lancerer lavpris til erhvervslivet

Læs mere
Fold sammen
Forrige år entrerede TDC Mobil markedet for discount-telefoni til private med mobilselskabet Mixit og senere købet af

Telmore. Nu lancerer TDC et discount-produkt til mindre virksomheder, MobilFlex Let, og tager dermed kampen op mod lavprisselskaberne,

som har bebudet øget kamp om erhvervskunder.



- TDC Mobil har haft stor succes med Mixit i det forgangne år, og

vi kan konstatere, at vi får flere og flere henvendelser vedrørende en erhvervsudgave. MobilFlex Let bygger på

de positive erfaringer med Mixit - udbygget med nogle af de funktioner, erhvervsdrivende vil få stor glæde af, udtaler

Peter Ibsen, vicedirektør, TDC Mobil



Med et MobilFlex Let-abonnement kan virksomhederne blandt andet samle regningerne

for op til ti mobilabonnenmenter på en regning og holde telefonmøder. Abonnementet er på nul kr., samtalepriserne

er 75 øre pr. minut og 16 øre. pr. SMS - samme priser som Mixit.



I december bebudede mobilselskabet CBB Mobil,

at selskabet nu vil flytte store salgsressourcer fra salg til private til erhvervssalget. CBB Mobil mener, at erhvervskunderne betaler

for meget for deres mobilabonnementer og pris pr. minut i forhold til privatkunderne, fordi de private har nydt godt af en priskrig

på mobiltelefoni



- Stort set alle erhvervskunder betaler abonnement. Vi skal få dem til at erkende, at det er unødvendigt,

sagde Teddy Søgaard Pedersen, adm. direktør i CBB Mobil.



TDC oplyser, at det nye produkt kan benyttes i udlandet.