Tænketank er uden facitliste

Globaliseringen er langt hen ad vejen en fordel og ikke en ulempe for Danmark. Men vi skal identificere og fremme vores kompetencer for ikke at sakke bagud, lyder det fra medlemmer af ny erhvervstænketank.

Fleksibilitet, forskning og kreativitet. Sådan lyder nøgleordene fra medlemmerne af regeringens nye tænketank, der skal skrive rapport om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden.

Baggrunden er, at danske virksomheder i stor stil flytter job til udlandet, hvor lønnen er lavere. Det er en udvikling, som regeringen frygter vil blive endnu mere udtalt i de kommende år.

»Der er tale om udflytning over en bred kam. Der kan blive tale om en slags ketchupeffekt, hvor også små og mellemstore virksomheder vil følge efter større pionervirksomheder, der allerede har gjort gode erfaringer med udflytningen,« skriver regeringen i kommissoriet for tænketanken.

Men hvis vi er dygtige nok, kan vi godt bevare vores velfærdsstat alligevel, mener blandt andre tænketanksmedlem Ole Nørgaard Andersen, der er direktør for maskinfabrikken Nama A/S.

»Mine bud på, hvordan vi løser fremtidens problemer og bevarer vores velfærd, er, at vi skal udvikle vores produkter, blive bedre til at sælge dem, organisere os godt, styre logistikken og tilføre vores produkter et godt design,« siger han.

Ole Nørgaard Andersen gør opmærksom på, at globalisering ikke bare giver problemer, men faktisk også store fordele.

»Vi skal lære at se outsourcing som en mulighed og ikke en trussel. Der ligger enorme muligheder i at kunne flytte dele af produktionen til andre lande, og hvis vi kan gøre det på en god måde, kan det gave os mere end det skader os,« mener han.

Intet velfærdstab
Og det er Max Bæhring, tidligere formand for Dansk Metal, enig i.

»Den internationalisering, vi allerede har været igennem, har ikke kostet velfærd. Tværtimod er internationaliseringen baggrunden for, at vi har de forbrugsmuligheder, vi har i dag, sammenlignet med for bare ti til femten år siden. Den udviklingen kan godt fortsætte, men ikke hvis vi danskere læner os tilbage og regner med at stegte duer flyver ind i vores mund af sig selv,« siger han.

Tilbagelænethed er heller ikke ligefrem, hvad tænketanksmedlem Jens Mobjerg anviser.

»Vi har jo sagt i mange år, at vi skal være gode til videnarbejde, men overliggeren rykker hele tiden op.

For nogle år siden talte vi om, at vi var gode til programmering. Det gør inderne utroligt godt, og snart kommer også Kina til, som kan gøre det til en brøkdel af pengene.

Derfor skal vi være på forkant og tage endnu tungere opgaver.

Det er f.eks. systemarkitektur og -design, altså designe og forstå løsninger og tankegange, og så må vi acceptere, at noget af programmeringen foregår andre steder,« siger Jens Moberg, der er vicepræsident for Microsofts aktiviteter i Europa og Mellemøsten.

Mere forskning
Rektor Linda Nielsen fra Københavns Universitet peger - måske ikke overraskende - på mere forskning som en måde at skabe velfærd og forhindre, at dygtige danskere rejser til udlandet. Men hun fremhæver også andre danske styrkepositioner.

»Vores konkurrencefordele er bl.a. det høje danske videnniveau, den kreative tilgang, den enkeltes høje grad af selvstændighed og ansvar samt traditionen for at arbejde sammen på tværs og bruge kompetencer i netværk,« siger Linda Nielsen.

Utallige økonomiske rapporter har de seneste år opfordret til netop at gøre mere ud af forskning og undervisning. Men den nye tænketank består af praktikere og vil derfor alligevel kunne gøre en forskel, mener adm. direktør Alf Duch-Pedersen fra Danisco.

Det samme mener Fondsbørsens direktør Hans-Ole Jochumsen.

»Vi i den nye tænketank er jo alle praktikere. Andre analyser er kommet fra teoretikere. Men vi har fingeren på pulsen, hvad der sker i erhvervslivet, og derfor venter jeg, at vi kan komme med andet og mere end andre,« siger han.

Og det praktiske erhvervsliv har et ansvar for at bevare dansk velfærd, lyder det fra Janos Flösser fra softwarefirmaet IO Interactive.

»Hvis erhvervslivet kapitaliserer på, at velfærdssamfundet uddanner arbejdskraften, har det også et ansvar. Det ville være uendeligt trist, hvis velfærdssamfundet ødelægges på grund af kortsigtede hensyn,« siger han.