Tænk hele værdikæden grundigt igennem

DER BØR TÆNKES og handles strategisk fra forskning til faktura, når de mange nye milliarder til dansk innovation skal investeres i forskning gennem de kommende år.

Ligesom i alle andre professionelle sammenhænge får man mest udbytte af sine investeringer, hvis man tænker hele værdikæden igennem, således at flaskehalse og kompetencehuller undgås. Problemet er bare, at det gør vi ikke i Danmark i øjeblikket.

Regeringen besluttede i 2007 at øge investeringerne i forskning fra ca. 13 milliarder kroner til 18 milliarder kroner, men resten af værdikæden står stort set uforandret.

I de lande både regering og erhvervsliv ynder at sammenligne sig med tales der ikke om forskning, men om R&D– altså både forskning og udvikling.

I Danmark stopper vi, når der er gjort en spændende opfindelse, og tror udviklingen kommer af sig selv. »Development« forbliver altså et fremmedord på flere niveauer.

Udfordringen er at sikre, at den del af forskningen, der har kommercielt potentiale kommer trygt videre.

Sandheden er, at fra en spændende opfindelse er gjort, mangler der stadig megen udvikling, før man kan vurdere det kommercielle potentiale.

Godt nok er der nu afsat 40 millioner kroner over tre år. Af dette beløb kan der doneres maksimalt 750000 kroner til hvert projekt fra de såkaldte Proof of Concept-midler til forskningsprojekter, men set i forhold til de 18 milliarder kroner, der samlet skal investeres i forskning, virker 40 millioner kroner dog uigennemtænkt og uambitiøst.

Næste led i værdikæden er Innovationsmiljøerne, der investerer i opstart af forskningsbaserede teknologivirksomheder, corporate spinn-outs og uafhængige iværksættere, som vi vurderer senere vil have venture-potentiale. Her kan vi investere 1,5 millioner kroner i et nyt selskab.

Fordi der er relativt få midler til egentlig »development« i forskningssektoren, må vi ofte for de 1,5 millioner kroner investere i at få teknologien eftervist i stedet for at arbejde videre med at afdække de kommercielle risici og underbygge strategien, så virksom­hederne står bedre, når der skal søges venture kapital.

Med en forøgelse på forskningsindsatsen er det nødvendigt at vurdere, om ikke universiteterne bør tillades at arbejde videre med forskningsmæssige gennembrud, så projekterne bliver mere modne.

Derefter skal der ses kritisk på balancen i de efterfølgende led i værdikæden, således at der skabes bedst muligt afkast af de 18 milliarder kroner, vi kommer til at investere i forskning fremover.