Sydkoreansk gigainvestering i mine

Global kamp. De store industrinationer kæmper om adgang til sjældne metaller. En sydkoreansk investeringsgruppe er parat til at investere mindst 15 mia. kr. i grønlandsk mine.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

NUUK/KØBENHAVN. En smal stenet sti snor sig op mod den gamle indgangsport til det magiske næsten 700 meter høje Kvanefjeld, der er lukket forsvarligt til. Fra 1960erne og frem til det danske nej til atomkraft i 1985 udvandt forskere fra Risø ved Roskilde det radioaktive uran på forsøgsbasis. Siden har porten til Kvanefjeld været hermetisk lukket.Efter at Grønland i 1979 fik hjemmestyre, der førte til det senere selvstyre, fulgte grønlandske politikere trop, og i 1988 sagde de rungende nej til kommerciel udvinding af uran i Grønland.

Det er her, i det mystiske bjerg i Sydgrønland ved den lille by Narsaq, at en kapitalstærk sydkoreansk investorgruppe vil indskyde mindst 15 mia. kroner i et kæmpe projekt. Gruppen består af både statslige og private investorer, heunder industrigiganten Hyundai. Pengene skal investeres i anlæggelse af en mine til brydning af sjældne mineraler, uran og zink.Foreløbig er det det børsnoterede australske mineselskab Greenland Minerals and Energy, der står bag mineplanerne.
 
Selskabet har investeret lidt over 400 mio. kr. i prøveboringer og forberedelserne til en mine. Blandt mineindustriens globale giganter er det et juniorselskab, som ikke selv har kapital til at realisere minen, men som har gjort alt forarbejdet med efterforskning. Australierne har fået koncession til en omfattende efterforskning, som er færdig.Inden årets udgang indsender mineselskabet en ansøgning til de grønlandske myndigheder om tilladelse til udvinding og opførelse af en mine, siger direktør Ole Ramlau Hansen fra det australske selskabs datterselskab, Greenland Minerals and Energy Greenland.

Til dette anlæg står sydkoreanerne på spring med de mange milliarder.Årsagen er, at partierne i Grønlands regering snart vil tage en drøftelse om at ophæve forbuddet mod brydning af uran. Forudsætningen for det er, at f.eks. Greenland Minerals and Energy indsender sin ansøgning om at få lov til at åbne en uranmine, siger Grønlands regeringschef, Kuupik Kleist.Ved brydningen af de såkaldt sjældne, strategiske mineraler i Kvanefjeld vil man automatisk grave uran og zink med op.
 
De to mineraler er en del af den samme malm.Giganternes appetit vokserStore industrinationer som Sydkorea, Kina, Indien, USA, Tyskland og Frankrig vil i fremtiden få stærkt stigende behov for sjældne mineraler.

De bliver anvendt i alt fra motorer til hybridbiler og elbiler over smartphones, Siemens-vindmøller og Grundfos-pumper til f ladskærme.Sjældne mineraler er også forudsætningen for højteknologiske våbensystemer, som f.eks. amerikanerne, tyskerne, sydkoreanerne og kineserne bygger.Kina kontrollerer i dag omkring 97 pct. af verdens forkomster af de sjældne mineraler.

Chefen for Forsvarsakademiet, kontreadmiral Nils Wang, skrev forleden i en opsigtsvækkende kronik i Politiken, at mineralerne i strategisk perspektiv har lige så stor betydning som olie og gas. Han vurderer, at Kvanefjeld rummer en af de største forekomster af de sjældne metaller i verden uden for Kina. Det grå og grønne Kvanefjeld i Grønland rummer store rigdomme af mineraler, og det er disse rigdomme, som bl.a. bil- og skibsproducenten Hyundai er interesseret i.

"Vi har verdens største dokumenterede forekomst af sjældne metaller. Desuden er der en betydelig forekomst af uran af lav lødighed og zink," siger direktør Ole Ramlau-Hansen.Grønland har udsigt til store indtægter fra minen i Kvanefjeld ifølge minedirektøren.

"Vi venter, at minen i Kvanefjeld vil generere 600-800 faste helårsstillinger. Og vi anslår, at skatter fra de ansatte i minen og følgeindustrien og de af ledte indtægter fra følgeindustrien vil give Grønlands landskasse en årlig skatteindtægt i størrelsesordenen én mia. kroner. Og minen kan køre i masser af år," siger Ole Ramlau Hansen.
 
Tyskerne er allerede på forkant i forhold til sydkoreanerne i og med, at Tysklands regering allerede har underskrevet en aftale med regeringen i Kasakhstan i Centralasien om at indskyde op mod 30 mia. kroner i et partnerskabsprojekt i landet.