Sverige sænker renten

Den svenske centralbank, Riksbanken, sænker sin ledende rente, reporenten, med 15 basispoint til minus 0,25 pct.

Endvidere har den besluttet at købe statsobligationer for 30 mia. svenske kr.

Det fremgår af en meddelelse fra banken onsdag eftermiddag.

- Der er tegn på, at inflationen har bundet ud og er på vej op, men den seneste tids styrkelse af kronen risikerer at bryde den trend. For at understøtte opgangen i inflationen har Riksbankens direktion besluttet at at gøre pengepolitikken endnu mere ekspansiv, lyder begrundelsen.

Valutamarkedet reagerer umiddelbart behersket på nyheden. Den danske krone koster onsdag ved 13.55-tiden 0,813 svenske kr., hvilket er stort set uændret i forhold til før meddelelsen fra Riksbanken.

/ritzau/FINANS