Sverige planlægger store skattesænkninger

Sverige vil sænke indkomstskatten med 12 milliarder svenske kroner til næste år. Det skal ske ved at sætte jobfradraget op. Det er femte gang inden for få år, at Sverige hæver jobfradraget.

Foto: Brian Bergmann. Sverige planlægger en stor sænkning af personskatter. Indkomstskatten skal sænkes med 12 milliarder svenske kroner til næste år.
Læs mere
Fold sammen

Sverige planlægger en større sænkning af personskatterne til næste år. Det er jobfradraget, der skal sættes op, og som dermed vil udløse en lavere skat for alle, der er i arbejde. Det svenske jobfradrag er øget betydeligt de senere år, og det er nu femte gang, det stiger.

Samlet planlægger den svenske finansminister Anders Borg (M) at lempe finanspolitikken med hele 25 milliarder svenske kroner til næste år.

Det svarer til en ganske kraftig stimulans på 0,7 procent af det svenske bruttonationalprodukt (BNP). Det er tilmed andet år i træk, at finanspolitikken lempes på denne markante måde for at sætte mere skub i de økonomiske hjul.

»Ud af den samlede ventede lempelse på 25 milliarder kroner skal de 12 milliarder kroner bruges på at øge jobfradraget. Resten bliver brugt på offentlige investeringer i infrastruktur, ligesom pensionisterne også får lidt mere,« siger chefanalytiker Torbjörn Isaksson fra storbanken Nordea i Stockholm. Han tilføjer, at der også er planer om at øge indkomstgrænsen for, hvornår der skal betales statslig skat i Sverige. Det ventes at koste tre milliarder kroner. Samtidig har Sverige også i år sænket selskabsskatten fra 26,3 til 22 procent.

200 kroner mere om måneden

Anna Råman, der er seniorøkonom hos Nykredit, anslår, at det øgede jobfradrag fra 2014 vil give 200 kroner mere udbetalt om måneden for en lønmodtager, der tjener 25.000 kroner om måneden.

Der skal være valg i til Riksdagen i Sverige næste år. Derfor vil den svenske regering sandsynligvis arbejde ekstra hårdt på at indfri de løfter, som blev givet til pensionisterne før sidste valg. De svenske pensionister har allerede fået skattelettelser for 8,6 milliarder kroner i år og i 2011. Men der mangler fortsat en sænkning for 1,15 milliarder kroner, før alle valgløfter er opfyldt.

Samlet vil de planlagte sænkninger af skatten til næste år reducere det svenske skattetryk med 0,4 procent af BNP. Dermed øges spændet mellem det danske og svenske skattetryk. I 2014 ventes forskellen at udgøre hele fire procent af BNP, eftersom det svenske skattetryk så er nede på 44,3 procent af BNP, mens det danske er oppe på 48,3 procent af BNP.

»Det er ikke hensigtsmæssigt, at Danmark ligger så meget højere end Sverige. Derfor ville det være en god idé at sænke skatterne på finansloven for 2014 også herhjemme,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS.

Øget velstand

OECD har påvist, at en reduktion i skatte-trykket på to procent af BNP kan øge velstanden med én til 1,5 procent, fordi lavere skatter gør det mere attraktivt at investere, producere og arbejde.

»Den svenske skattelettelse vil herhjemme svare til en skattereduktion på syv til otte milliarder kroner. Dog vil vi ikke anbefale at bruge et råderum på øget jobfradrag. I stedet bør pengene bruges på at sænke de skatter, der giver mere velstand for pengene. Det være sig lavere topskat, selskabsskat eller diverse afgifter,« siger Mads Lundby Hansen.

De sænkninger af skatten, som er gennemført i Sverige siden 2006, har givet en lønmodtager med en indkomst på 25.000 kroner om måneden hele 1.800 kroner mere udbetalt. Tjener man 40.000 kroner er der kommet en ganske betydelig skattelettelse på 3.700 kroner om måneden.

»Det er store skattesænkninger, der er gennemført i Sverige,« siger Anna Råman.

Finansminister Anders Borg udtalte i går, at den økonomiske vækst vil være »relativt svag i år og forblive lav i 2014«.

»Vi har fortsat en udfordrende situation for svensk økonomi. Derfor er der behov for at pumpe mere energi ind i økonomien,« sagde han.

Den svenske ledighed steg i juni til 9,1 procent af arbejdsstyrken og er dermed oppe på det højeste niveau i et år og langt over niveauet både herhjemme og i Norge.

Sverige har en relativt lille offentlig gæld på 40 procent af BNP og udsigt til at få et underskud på de offentlige finanser på 1,5 procent af BNP i år. Det er pænt under EUs smertegrænser, som hedder 60 procent for gælden og tre procent for de løbende underskud.