Svensk gigant analyserer

Vattenfall Med DONG og Elsams fusionsfallit ligger den danske elsektor åben for Nordens største energiselskab, svenske Vattenfall.

Om der bliver tale om en hovedvej eller motorvej ind i den danske energisektor er lidt for tidligt at afgøre, men direktør Jørgen Abildgaard fra konsulenthuset Econ, der er eksperter i energisektoren, er ikke i tvivl om, at sammenbruddet i bestræbelserne på at fusionere Elsam og DONG, har åbnet den danske energisektor for svenske Vattenfall.

Han peger samtidig på, at Elsam-aktionærerne kan have overspillet deres kort, når de forlanger en pris, der er tæt på det dobbelte af det, Elsam-aktier senest er handlet til.

I første omgang er Vattenfall forpligtet til at købe omkring 13 procent af aktierne i Elsam, vel at mærke hvis ejerselskaberne vil sælge. Det er den portion aktier, som Elsam-selskaberne erhvervede, da de brugte deres forkøbsret til at forhindre DONG i at opnå en aktiepost på over 33,3 pct., hvilket ville give DONG vetoret.

»Mange af Elsam-selskaberne har lånt penge for at købe aktier i Elsam. Der vil formentlig være stor interesse for at sælge. Også langt udover de 13 pct. af aktierne, som er omfattet af aftalen mellem Elsam-ejerne og Vattenfall,« siger Jørgen Abildgaard.

Vattenfall er ikke alene Nordens største energikoncern. Med en vækst, hvor man fra 1999 til 2003 har mere end firedoblet omsætningen, er Vattenfall i dag med blandt de allerstørste i Europa.

»De har stor succes med deres nordeuropæiske strategi,« konstaterer Jørgen Abildgaard.

Vattenfalls vækst
Der er en stor grad af logik i, at det 100 pct. statsejede svenske selskab netop nu er klar til at gå i offensiven. Vattenfall blev først og fremmest stor via opkøb af forsyningsselskaberne i Warszawa i 1999 og Hamborg i 2000. Selskabet har brugt en årrække til at integrere de tyske og polske aktiviteter, som også havde strukket koncernens kapitalberedskab til det yderste.

»Nu er vi ved at have gennemført en succesfuld integration, og derfor er vi klar til at tage næste skridt i vores vækststrategi,« siger Vattenfall-koncernens pressechef Martin May.

Han vil ikke i detaljer kommentere på situationen i Danmark.

»Vi opfylder selvfølgelig den aftale, vi har indgået med en række af Elsams ejere. Det fremgår af aftalen, at vi gerne vil gå videre og udvikle samarbejdet. Hvis der nu opstår en situation, hvor vores partnere er interesserede i et yderligere aktiesalg, så er vi åbne, men vi vil analysere situationen nærmere, før vi kommenterer yderligere,« siger Martin May.

Det er endnu et helt åbent spørgsmål, hvor mange Elsam-aktionærer, som er interesseret i helt eller delvist at afhænde deres aktiepost i Elsam. Jørgen Abildgaard peger dog på, at der formentlig vil være mange sælgere de kommende måneder.

»De selskaber, som står tilbage som den hårde kerne, er de selskaber, der oprindeligt selv havde kraftværker. Der vil formentlig være mange, som vil sælge. En række af Elsam-selskaberne har lånt ganske mange penge, for at være med i de runder, hvor man brugte forkøbsretten til at holde DONG ude.

Andre aktiviteter
Samtidig kan man se, at de selskaber, som har solgt deres aktier i Elsam, allerede er i gang med alle mulige andre aktiviteter, blandt andet bredbånd. Det bliver en ny konkurrenceparameter, og de selskaber, som sidder med en stor portion Elsam-aktier har ikke råd, derfor tror jeg, at vi vil se mange selskaber, der vil sælge,« siger han.

Selv om fusionen mellem DONG og Elsam er faldet på jorden er det ikke ensbetydende med at spillet om den danske elsektor er slut, pointerer Jørgen Abildgaard. Dels er der en række åbne spørgsmål omkring konkurrencesituationen, dels kan der stadig komme nye spillere på banen.

I den sammenhæng bør de selskaber, som har Elsam-aktier, de vil sælge meget nøje overveje deres situation, mener Jørgen Abildgaard. Prisen på Elsam-aktier kan nemlig meget let være på vej ned.

Kapacitetsmangel
I kølvandet på liberaliseringen har der været kapacitetsmangel i det nordiske elsystem. For blot to år siden gav et tørt efterår og medfølgende lav vandstand i reservoirerne i de norske og svenske vandkraftværker tårnhøje elpriser og forrygende indtjening for bl.a. Elsam.

Men i flere af de nordiske lande er man på vej med investeringer, så situationen kan se anderledes ud om få år, påpeger Jørgen Abildgaard.

I Finland er man på vej med et atomkraftværk med en kapacitet på 1600 MW, hvilket vil kunne dække hvad der svarer til 15-20 pct. af Danmarks samlede energiforbrug. I Norge er der heftige diskussioner, som kan ende med opførelsen af to gasfyrede kraftværker.