Svensk fornuft vinder over italiensk livsstil i duel om firmabil med diesel

Af Jens Høy

Moderne mennesker vil have stationcars, der ser godt ud og som også tilbyder lidt mere funktionalitet end en vanlig sedan. Men frem for alt må disse stationcars ikke blive for klodsede i formgivningen og det er tydeligt at se i tilfældet Alfa Romeo 159 SportWagon, som bilen korrekte hedder. Modstykket er Saab 9-3 SportCombi, der dog allerede i formgivningen er tænkt lidt mere praktisk. Men stadig en elegant bil, der har stil.

De to duellanter stiller begge op med bomstærke diesel-motorer og et moderne automatgear. Saab stiller med 1,9-liters 4-cylindredrede maskine med 150 hestekræfter, mens Alfa’en byder på 200 hestekræfter fra en 5-cylindret motor på 2,4 liter. Ens for begge biler er, at de bevæger sig på kanten til at have svært ved at overføre de momentstærke maskiners kræfter til vejen. Hvis man ønsker det, kan Saab’en også leveres i en version med 180 hestekræfter.

Design: Alfa vinderIsoleret set er Saab 9-3 SportCombi er flot stilren bil med god reference til konceptbilen Aero X. Specielt den nydesignede front med det specielle lysbånd, giver bilen er markant profil og når det er mørkt, er bilen helt sin egen.

Når den holder ved siden af Alfa’s notorisk sublime formgivning, ja så er det, at man forstår, hvorfor hovedparten af alle smukke ting har sin oprindelse fra støvlelandet. Alfa’en er ganske enkelt flottere og mere harmonisk. Specielt bagenden på Saab’en falder igennem med sine lidt Tivoli-hvide-lygter, men sådan er det, når funktion kommer før form.

I det indvendige design må Saab’en også se sig slået af Alfa’en. Selv om Saab har gjort meget for at højne kvalitetsfornemmelsen, så er Alfa’en bare mere gennemført i alle detaljer. Men Saab’en er mere funktionel og alle greb og knapper sider intuitivt placeret. Ikke overraskende sidder du bedst i Saab’s sæder, der er store og med tilpas støtte de rigtige steder. Saab er elegant men praktisk på sammen tid.

I Alfa’en sidder du ikke lige så godt og i det hele taget er Alfa’en lidt smal om skuldrene, men den er flot og næsten 'Audisk' i sit valg af materialer. Lidt Alfa-fumleri er der dog stadig i placeringen af knapper. Et godt eksempel er varmen til sæderne, der stadig er placeret i selve stolens ramme.

Begge biler er udstyret med læder. I tilfældet Saab er der tale om en udgave, hvor det er såkaldt kunstskin på bagsider og andre steder, hvor kroppen ikke direkte har kontakt. Det er og bliver en lidt tarvelig løsning. Sæder med læder på alle flader koster 24.000 kr. mens denne løsning står i 9000 kr. Skal du have læder, så tage den dyre.

Hos alfa er der også to typer læder. Testbilen er forsynet med den bedste og dyreste, der står i 30.100 kr. Den lidt billigere koster 25.000 kr.

Motor og gearkasseBegge biler har automatgear og det er der man, der efterspørger til dieselbiler. Endnu er det langt fra alle producenter, der kan levere denne kombination. Specielt blandt de japanske mærker er der flere af de store, der ikke kan levere automatgear til diesel. Det gælder blandt andet Mazda, Toyota og Honda, men ikke Nissan.

Saab’s 6-trins automatgear skal håndtere færre kræfter end Alfa’ens og slipper bedst fra opgaven. Saab’s automatgear skifter blødt og uden unødige op og nedskift. I princippet er der tale om samme gearkasse, der eksempelvis ligger i Opel Vectra med de største motorer.

I 159'erne kan man skifte op og ned via F1-knapper bag på rattet. Det er ren legetøj og de fleste lader bare pinden står i drive og lade automatikken om resten. Alfa-gearkassen skiftede ikke så blødt og harmonisk som Saab’ens og ved langsom bykørsel var der lidt for meget motorbremse, når man slap speederen. Men måske er det fordi, at Alfa har valgt denne opsætning på gearkassen, der er 6-trins og af den adaptive type. Der er tale om en helt ny gearkasse, der komplementerer Alfas manuelle Selespeed-gearkasse, hvor kun koblingen er automatisk.

For begge biler gælder, at diesel-støjen mest er at høre i tomgang og når motoren er tom. Ved almindelig kørsel høres de moderne disel-maskiner ikke, med mindre man virkelig presser motorerne med lidt mere end godt er på omdrejningstælleren.

Praktisk anvendelseSaab’en er den mest rummelige bil. Det betyder dog ingen pladsrevolutioner på bagsædet, men der er trods alt plads til voksne mennesker, mens det kniber noget i Alfa’en. Begge biler har separat friskluft-dyser til bagsædet, hvilket viser, at vi er i Premium-klassen.

Alfa’ens flotte bagende koster plads i bagageafdelingen og der er tilmed en bred kant, som bagagen skal løftes hen over. Dermed er bilens praktiske egenskaber kraftigt reduceret, men stilen er bevaret.

Det omvendte gør sig gældende hos Saab. Her åbner klappen til en stor regulær åbning, hvor tunge genstande ikke skal løftes, men blot kan skydes ind. Bagge biler savner som standard et hundegitter, så man kan udnytte pladsen helt til loftet uden fare for flyvende bagage. I begge tilfælde er det ekstraudstyr og de to importører oplyser, at det ikke er ofte, at kunderne til disse biler bestiller den slags praktisk tilbehør.

Med en listepris på 590.753 kr. er Alfa Romeo klart den dyreste bil, men også bilen med mest motorkraft, mest standardudstyr og en cylinder mere end Saab’en. Den svenske livsstils-stationcar koster 448.000, men dertil skal lægges automatgearet, der løber op i 31.324 kr. Vælger man Saab’en med 180 hestekræfter og samme automatgear er merprisen 40.000 kr.

post@jhoy.dk