Svensk arbejdsløshed steg eksplosivt i december

Den svenske arbejdsløshed steg markant til 6,7 pct. i december fra 6,2 pct. i november, fremgår det af statistik torsdag formiddag.

Foto: IRIS Fold sammen
Læs mere
Foto: LEVENT KONUK

Det var en noget større stigning end ventet blandt økonomerne, der ifølge Bloomberg News havde regnet med en stigning i arbejdsløsheden til 6,4 pct.

Samtidig med den skuffende arbejdsløshedsstatistik blev der også offentliggjort en overordentlig skuffende opgørelse af detailsalget i Sverige i julemåneden. Her faldt salget nemlig med 1,5 pct. sammenlignet med november, mens økonomerne havde ventet en helt flad udvikling.

På årsbasis steg detailsalget med 3,4 pct. mod en ventet fremgang på 4,6 pct.

Efter opgørelserne svækkes den svenske krone til 0,8048 danske kr. per svensk fra omkring 0,8065 danske kr. per svensk inden opgørelsen.