Supermarkedskolos vakler efter regnskabskaos

Særdeles kreativ bogføring for mere end to milliarder kroner har skjult problemernes rette omfang i kriseramte Tesco. Tirsdag gav en konkurrent slip på en regnskabschef i utide for at redde, hvad reddes kan i en af Storbritanniens største virksomheder.

Foto: LUKE MACGREGOR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvor slemt det står til blev måske understreget tirsdag. Supermarkedgiganten Tesco meddelte, at den nye finanschef, Alan Stewart, tiltræder øjeblikkeligt i stedet for 1. december. Det ville være navnestof for feinschmeckere, hvis det ikke var fordi, at Tesco mandag havde fået barberet mere end 20 milliarder kroner — omkring 11 procent — af børsværdien og tirsdag eftermiddag fortsat styrtdykkede med et yderligere fald på fire procent.

Faldet kommer ovenpå afsløringen af et regnskabshul på mindst 2,4 milliarder kroner og afsløringen af en regnskabspraksis, der har resulteret i, at flere chefer i den øverste top af en af verdens største butikskæder er blevet suspenderet og bedt om at aflevere mobiltelefoner og computere til videre granskning.

Således kom den britiske konkurrent Marks & Spencer derfor tirsdag Tesco til undsætning og meddelte, at man har besluttet at lade Alan Stewart gå tidligt, selv om man egentlig bare havde sendt ham hjem med løn opsigelsesperioden ud. Men omfanget af Tescos problemer er tilsyneladende ikke til hverken drillerier eller konkurrencehensyn. En Marks & Spencer-talsmænd sagde til Reuters, at Tescos nytiltrådte øverste chef Dave Lewis, har taget direkte kontakt til deres topchef Marc Bolland:

»Det var en anmodning fra Dave til Marc... Vi følte, at det var det rigtige at gøre.«

Ifølge Marks & Spencer får man ikke nogen kompensation for finanschefens tidlige afgang. Man holder simpelt hen op med at betale Stewarts løn, og så kan han møde på arbejde med det samme. Der er tydeligvis ingen tid at spilde.

For konkurrenten Marc Bolland kan det muligvis have spillet ind, at sagen ikke blot drejer sig om en konkurrent, men også en af Storbritanniens allerstørste arbejdsgivere udenfor det offentlige, og hvor mulige dramatiske nedskæringer kan sende dårlig PR i alle mulige retninger.

Flere finansanalytikere advarer om, at det er et åbent spørgsmål, hvad Tesco nu kan gøre, og om man overhovedet kan vende udviklingen. Dårlige salgstal har i flere år allerede har hængt som en blyklods om virksomheden og ændret en opsigtsvækkende succeshistorie til krise på krise.

»Luksusfælden« kan være svær at slippe ud af. Man lever over evne og har konstant overtræk på kontoen. Måske har man endda flere kreditkort til at flytte gæld fra det ene sted til det andet. Sådan er det utvivlsomt for en del af kunderne Tesco.

Det er også i store træk, hvad de fire suspenderede topledere anklages for. I bedste fald er det nok lovligt men dumt, dyrt og skadeligt i det lange løb.

Ifølge britiske medier er revisorer med særlige evner tilkaldt for at grave sig ned i regnskaberne og læse bag om tallene. »Hullet« i regnskaberne menes især at være opstået ved, at man i særdeles god tid har bogført penge fra særlige konti, hvor Tesco tager sig betalt for aftaler med leverandører om gode placeringer og kampagner, mens man har ventet med udgifter til eksempelvis svind af varer og varer, der må smides væk, fordi udløbstiden er overskredet.

At jonglere med tidsfaktoren på pengestrømmen er der mange, som gør, påpeger finanseksperter, men her synes det at være sket på et usædvanligt niveau, hvor man reelt har dækket over alvorlige problemer i virksomhedens indtjening. Nogle aktieanalytikere fremhæves nu, fordi de tidligere har undret sig over, at Tesco kunne fastholde virksomhedens profitmargen trods stagneret salg og uden at skære i faste udgifter. Forklaringen kunne ligge i, at Tesco pressede leverandører ekstra hårdt på prisen og betalingsbetingelser, men nu er »magien« forsvundet.

Lewis satte sig først i chefstolen i begyndelsen af måneden. Det var én måned før, at det var planlagt, men to børsnedjusteringer ovenpå hinanden krævede akut handling. Nu har han så selv stået i spidsen for en tredje nedjustering mandag. Lewis lægger ikke skjul på alvoren og har informeret Financial Conduct Authority, der har myndighed til at efterforske børsrelaterede ulovligheder.

Skandalen er i øjeblikket kun i sin begyndelse, lyder advarslen i Londons finanskredse, der betegnes som »lamslået« ved afsløringen. Lewis advarer om, at han endnu ikke har et overblik over, hvor langt den kritiserede regnskabspraksis går tilbage. Analytikere siger, at krisen kan blive endnu værre, hvis der er blevet bogført ikke bare kreativt, men også med fiktive beløb. Meldingen fra Lewis har kun bidraget til en voksende panik hos investorerne. Tirsdag eftermiddag fald bragte Tesco-aktierne på det laveste niveau i 11 år. Striben af nedjusteringer, ledelseskaos og kriseudmeldinger har det seneste år barberet mere end 40 procent af aktieværdien.

Britisk presse skriver, at en centralt placeret »whistleblower« satte lavinen i gang. Det er der så taget hånd om, og det får den nye chef foreløbig ros for. Nogle analytikere påpeger, at Lewis som nytiltrådt chef har interesse i at få hældt så mange dårligdomme som muligt ud sammen med den tidligere ledelse.

»Paradokset er, at dårligt nyt også er godt nyt for Dave Lewis, den erfarne mand fra Unilever, der tiltrådte som øverste chef for et par måneder siden,« konstaterer The Daily Telegraph.

Det er måske mere finansverdenens ABC end et paradoks, men panikreaktionerne time for time i en milliardvirksomhed er sværere at finde i lærebøgerne.

En af Tescos aktionærer Alastair Mundy fra Investec Asset Management siger ifølge London-finansavisen City A.M., at den nye chef Lewis med nu har frie hænder til at »tage alle midler i brug« for at vende Tescos nedtur:

»Vi mener, at det er godt, fordi det sandsynligvis vil fremme en markant forenkling af gruppen, det vil sige, at man sælger internationale værdier.«

En analytiker siger til avisen, at den strategi ikke nødvendigvis redder Tesco ud af problemerne.

»Jo mere de sælger i resten af verden, jo mere bliver deres kæmpestore problemer i Storbritannien udstillet.«

Tesco er en af de gamle, britiske virksomheder med en historie, der går tilbage til 1919. I midten af 1990erne blev britiske succes til at ekspandere voldsomt. Supermarkedskæder som Sainsbury blev overhalet og efterladt langt tilbage, mens Tesco tog kampen op med de allerstørste på internationalt plan med butikker og nye forretningsområder i en lang række lande inklusiv både USA og Kina. Men de seneste fire år er væksten blevet bremset, mens Tesco har mistet kunder til discountkæder. Problemerne har til dels været et resultat af en hård konkurrence i økonomiske svære tider, som har været til at få øje på. Den undskyldning er bare tyndslidt nu, konstater kommentatoren Chris Blackhurst i Evening Standard:

»Denne nedjustering er helt anderledes end tidligere. Den skyldes ikke Aldi eller Lidl, økonomiske stramninger i Storbritannien eller recession i Europa. Det har at gøre med Tescos egen husholdning.«