Strøm på DONG

Læs mere
Fold sammen
Sådan burde det ikke være. El-sektoren er i disse år på vej fra planøkonomi til markedsøkonomi.

I dag kan de helt store virksomheder selv vælge leverandør. Og efter nytår bliver det forbrugernes tur.


Men

ingen skal tro, at det går som i telesektoren, hvor vi har fået billig telefoni, hundredevis af nye tele-produkter og

masser af udbydere.


Den el-reform, som daværende miljøminister Svend Auken fik igennem i 1999, prioriterer vindmøllestrøm

og alternativ energi. Mindst 40 pct. af den strøm, der afsættes herhjemme, skal i henhold til reformen være baseret

på vedvarende energikilder. Staten tvinger el-distributørerne til at aftage den grønne strøm til en kunstig

høj pris, som de lader gå videre til virksomheder og forbrugere. Det er derfor, priserne er så høje. I praksis er

det i dag kun 20 pct. af virksomhedernes samlede el-pris, der er underkastet fri konkurrence mellem producenterne. Og når vi

forbrugere får lov at vælge leverandør om ti måneder, er det kun otte procent af vores samlede el-pris, der

konkurreres om.


Alt det er en følge af el-reformen, som den nye borgerlige regering har planer om at ændre på,

når det nuværende forlig om el-reformen udløber ved udgangen af 2003.


Allerede nu gøres de første

forsøg. Energiminister Bendt Bendtsen har helt fornuftigt stillet etableringen af tre planlagte havmølleparker i bero. Strømmen

herfra ville medføre, at elprisen steg yderligere. Næste skridt i forberedelsen af en egentlig liberalisring af det danske

el-marked tages efter al sandsynlighed, når statsselskabet DONG og det børsnoterede distributionsselskab NESA fusioneres.

Derved skabes med et slag en stærk dansk spiller, som kan indbringe store summer ved en efterfølgende privatisering.


En

kommende ny elreform må dels sikre billig og driftssikker elforsyning. Og strømmen skal selvfølgelig også

leveres på miljømæssigt forsvarlig måde. Samtidig skal det sikres, at den hjemlige efterspørgsel er tiltrækkelig

avanceret til, at dansk erhvervsliv fortsat udvikler nye avancerede energi-teknologier.


Det er mange hensyn at forene. Men det

må kunne lade sig gøre. Også uden af henfalde til det miskmask af planøkonomi og markedsøkonomi,

som kendetegner den el-reform, vi må leve under et par år endnu. Steno