Strid om milliarder til sygehuse

Socialdemokratiet og regeringen er uenige om behovet for at gøre dette års ekstrabevilling på 1,5 milliarder kroner til sygehusvæsenet permanent.

Ifølge Socialdemokratiets formand, Poul Nyrup Rasmussen, skal engangsbeløbet på de halvanden milliarder kroner til sygehusene forlænges for de følgende år, når forhandlingerne om næste års finanslov begynder til efteråret.

Det er det eneste, der gør det muligt for sygehusene at kunne planlægge, hvis man skal løse den opgave, vi alle er enige om, siger Poul Nyrup Rasmussen.

Til gengæld kalder Venstres finanspolitiske ordfører, Kristian Jensen, det socialdemokratiske forslag for "ren overskudspolitik".

Kristian Jensen henviser til, at ekstrabevillingen skal finansiere VK-regeringens behandlingsgaranti på højst to måneders ventetid ved at høvle ventelisterne ned.

/ritzau/