Stress sender flere på invalidepension

Flere får invalidepension på grund af stress. Antallet er steget med 130 procent på fem år. En trussel mod pensionsordningerne, mener Teknisk Landsforbund.

Stress overhaler nu kræft som årsag til, at danskerne får tildelt invalidepension. Pensionsordningerne blev egentlig lavet for at forsøde livet efter mange års arbejde, men stadig flere stressede danskere på invalidepension truer nu pensionsordningerne. I løbet af de seneste fem år er udbetalinger af invalidepensioner på grund af stress steget med 130 procent. Stress er således årsag til næsten hver femte bevilling af invalidepension, og det får Teknisk Landsforbund, TL, til at frygte for pensionssystemet.

- Det er en bombe under hele systemet med arbejdsmarkedspensioner, som fagbevægelsen har kæmpet for i 20 år. Vi er i gang med at bruge pensionerne på noget helt andet, end de blev lavet til, siger Gita Grüning, formand for TL.

/ritzau/