Strejke hos Junckers

Junckers-ansatte nedlægger arbejdet efter melding om nye fyringer.

Læs mere
Fold sammen
Meldingen om, at i alt 50 medarbejdere fritstilles, fik i morges 37 medarbejdere på savværket hos Junckers Industrier i Køge til at foretage en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, oplyser Dagbladet Køge. Medarbejderne protesterer mod fyringerne af især 30 timelønnede ansatte.

"Arbejdsnedlæggelsen sker i frustration over, at der allerede kommer en ny fyringsrunde nu. For 21 dage siden mistede vi 23 kollegaer. Hvis man vidste, at det skulle fyres 70 medarbejdere dengang, skulle man have stået frem og sagt det. Nu er der en masse, der havde åndet lettet op", siger tillidsrepræsentant Michael Thrane fra afdeling AG.

Medarbejderne møder i morgen klokken 6.30 til fagligt møde for at diskutere, om man vil genoptage arbejdet. Det er endnu uvist, om eftermiddagsholdet vil sympatistrejke.

Det har ikke været muligt, at få en kommentar fra direktør Lars Hermansen.



sbh@berlingske.dk