Strategien slår igennem

TP Musiks manglende forståelse af mediet, og Videonettos klare og fremadrettede fokus slår klart igennem til Styrkeprøvens bundlinie.

ik taber Styrkeprøven. En respondent opsummerer for de øvrige: »Websitet er for begrænset, søgefunktionen dårlig og setup'et virker ikke professionelt«. Søren Thorning, TP Musik: »Vi mener at vores site er meget overskueligt og brugervenligt. En ændring er ikke noget der vil ske i den nærmeste fremtid«. Han ser forskellen i om man handler på nettet: »Det er svært at sammenligne de to sites. Et site man skal handle på, kræver langt flere features og informationer end vores. Vi mener at det vil være overkill hvis vi skulle bruge ressourcer på det, når vi har besluttet at vi ikke vil gå den vej«.Videonetto.dk vinder flot, og respondenterne er enige: »Fed side, let og overskuelig og lige til at gå til«. Lars Jedig forklarer, at de konstant arbejder på at gøre websitet mere forståeligt for almindelige mennesker, der er uerfarne med nethandel.Forleden aften - efter butikkernes lukketid - søgte jeg en musik CD med en musiker der hedder Ted Hawkins. Den finder man ikke nemt. Efter 20 minutters søgning placerede jeg en ordre på 8,7 dollar hos en virksomhed i Miami. Behøver jeg at sige mere?