Strategi for vækstlande holder ikke

Eksporten til de vækstlande, regeringen satser på, steg sidste år med 8,2 procent. Med det tempo kan målet om en 50 procent stigning på fem år ikke nås.

Danmarks eksport af minkskind til Kina er faldende, og derfor må danske virksomheder satse på andre varer for at holde regeringens vækstmål. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Regeringens mål om en markant forøgelse af eksporten til ti vækstlande bliver ikke nået, hvis man ser på eksporten i de to seneste år. Der er ikke kommet det ekstraordinære løft i eksporten, der har været forventninger om. Dansk eksport af varer til vækstlandene, herunder Kina, ligger fortsat på et lavt niveau, og eksportstigningen har ikke været på topniveau i EU, men kun på godt og vel gennemsnittet.

Vareeksporten til BRIK-landene samt seks andre vækstlande steg sidste år med 8,2 procent i forhold til 2012 til 59,7 milliarder kr., viser tal fra Danmarks Statistik (SITC-statistikken).

Eksporten til BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) steg med 7,2 procent, men lægger man Hong Kong til Kina – dvs. med den betydelige minkeksport – blev stigningen på 7,3 procent. Eksporten til BRIK-landene, inklusiv Hong Kong, udgør 75 procent af den danske eksport til de ti vækstlande, som indgår i regeringens strategi.

Eksporten til de øvrige vækstlande (Tyrkiet, Sydkorea, Vietnam, Indonesien, Sydafrika og Mexico) steg med 9,3 procent.

Gode tal for MINT-landene

Danmarks Statistik har opgjort eksporten til en anden gruppe vækstlande, MINT, nemlig Mexico, Indonesien, Nigeria og Tyrkiet. Dansk eksport til denne gruppe steg med hele 21,6 procent sidste år, næsten lige så meget som den tyske eksportstigning til denne gruppe, men langt under den britiske på 72 procent.

Vækststrategien går ud på at øge eksporten med 50 procent fra 60 til 90 milliarder kr. i årene 2012-2016, begge år inklusive. Hovedsigtet er at få andel i de høje vækstrater i vækstlandene for at kompensere for den lave vækst i Europa og USA.

Men skal det rykke i den samlede eksport, skal eksporten til vækstlandene stige markant, helst med tocifrede vækstrater. I de seneste to år har selve vareeksporten dårligt nok kunnet følge med tempoet i den økonomiske vækst i Kina. Det går derimod bedre, hvis man ser på den samlede eksport, dvs. også med tjenesteydelser som søtransport. Det tæller bare ikke så meget i den danske økonomi og beskæftigelse som selve vareeksporten.

BRIK-landene udgør kun en beskeden del af eksporten, men de er dog kommet på niveau med USA. Eksporten til BRIK-landene er på ca. seks procent af den samlede eksport mod knap fem procent før krisen. Kinas eksportandel er på knap tre procent mod godt to procent før krisen. Eksporten til Kina er på niveau med eksporten til lande som Finland, Polen, Italien og Frankrig. 

Produktion ude bremser eksporten

Gennem flere år har der været pæne stigninger i vareeksporten til Kina, men i sommeren 2012 skete der en opbremsning, og i det seneste halvandet år har der været en eksport på cirka 1,4 milliarder kr. i gennemsnit pr. måned – bortset fra Hong Kong – kun med en svagt stigende tendens.

Opbremsningen skyldes bl.a., at mange virksomheder har flyttet produktion til Kina fremfor at eksportere. Det gælder ikke bare store virksomheder som Danfoss og Grundfos, men også en række mindre virksom­heder. Men det er en udvikling, der gælder for alle eksportlande og i særdeleshed Tyskland, hvor tysk bilindustri har investeret heftigt i Kina for at sælge biler fra fælles­produktioner med kinesiske bilfabrikker. Det er en af årsagerne til, at Tyskland oplevede et fald i eksporten i 2013, og det samme gjorde Sverige og Holland.

Desuden er eksporten påvirket af, at der i Kina sker en betydelig ændring fra eksportindustrien til hjemmemarkedssektoren. En del danske virksomheder har ikke været hurtige nok til at omstille sig. Til gengæld giver satsningen på hjemmemarkedet, service­sektoren og urbaniseringen nye muligheder for virksomheder, der sælger direkte til forbrugerne.

Der er især én faktor, der gør det svært at få en stor eksport fremover, nemlig mink- og pelseksporten, som i den seneste tid er faldet kraftigt på grund af lavere priser og mindre efterspørgsel. Den kan komme til at hugge et par milliarder kr. af den samlede eksport om året til Kina og Hong Kong (hovedparten af minken sælges til Kina via Hong Kong). 

Andre lande står stærkere

Ser man på hele eksporten af både varer og tjenesteydelser, ligger Danmark blandt et af de bedste lande i EU med eksport til Kina, især når man måler på eksporten pr. indbygger. At Danmark klarede sig godt sidste år i den samlede eksport skyldes i høj grad nedgangen i industrieksporten fra Tyskland, Sverige og Holland.

Men når man alene ser på vareeksporten, hvor industrieksporten tæller tungt, så har Tyskland klaret sig langt bedre end Danmark i perioden fra 2005, viser tal fra Danmarks Statistik og Eurostat. I denne periode steg den tyske eksport til Kina med 258 procent. Den hollandske steg med 233 procent, den danske med 225 procent, den svenske med 188 procent og 15 EU-lande med 208 procent.

Når Hong Kong lægges til Kina, forbedrer det den danske eksport i forhold til de andre EU-lande, fordi den danske minkeksport – via Hong Kong – tæller forholdsvis meget. For Danmark har minkeksporten større betydning for dansk eksport, end den tyske bileksport har for Tyskland. 

Fald i markedsandele

Problemet for dansk eksport til vækst­landene er, at Danmark gennem mere end ti år har haft et fald i markedsandelen i forhold til de vigtigste europæiske konkurrenter. Flere analyser har dokumenteret eksport­efterslæbet.

Tidligere handels- og investerings­minister Pia Olsen Dyhr (SF) sagde sidste forår, at nedgangen blev afløst af fremgang i 2012, men der har endnu ikke været klare tegn på, at Danmark vinder markedsandele og indhenter efterslæbet.

En statistik fra DI viser, at dansk eksport til landene uden for OECD mistede markedsandele år for år siden 1995 indtil 2009, men så skete der en brat forbedring til 2011, hvorefter udviklingen har været stabil eller svagt faldende.

Eksporten til hele gruppen af lande uden for OECD »ser altså ikke så skidt ud,« siger cheføkonom i DI, Klaus Rasmussen.

Der er blot ikke tegn på, at dansk erhvervsliv for alvor har fået fat i den kraftige vækst i de nye økonomier i forhold til andre industri­lande. Selv om vækstlandenes andel af den samlede eksport er steget gennem de seneste år, er eksportandelen stadig så be­skeden, at den ikke kan kompensere for afmatningen i Europa og USA.