Stramme betalingsfrister presser kassekreditterne

Læs mere
Fold sammen
Et ordentligt træk på bankbogen og en kassekredit, der er presset til det yderste. Sådan er situationen for mange

tusinde små og mellemstore danske virksomheder efter de nye og kortere frister for betaling af a-skat og arbejdsmarkedsbidrag

er trådt i kraft.


Reglerne har vakt harme over en bred kam blandt organisationerne. Og som beskrevet i gårsdagens

udgave af ErhvervsBladet har de den ubehagelige sideeffekt, at mange virksomheder risikerer at komme til at overtræde skattelovningen,

fordi det ikke er sikkert, at de kan nå at opgive de rigtige tal.


Fejlene kan opstå, fordi virksomhederne nu skal

betale a-skatten for deres ansatte den sidste bankdag i måneden og ikke som tidligere, hvor de havde ti dage at løbe

på.


Emin''s Auto i den nordvestlige del af København er en af de mindre virksomheder, der for alvor har haft problemerne

inde på kroppen.


Via eget EDB-systemt står virksomheden selv for at udbetale lønningerne til de ansatte, og

virksomheden må halse efter postbuddet den sidste bankdag i måneden for at nå at sende opgørelserne ind til

Told og Skat.


Samtidig understreger medejer og ansvarlig for Emin''s Autos regnskab, Bente Jørgensen, at de stramme betalingsfrister

primært skaber alvorlige problemer med kassekreditten.


Likviditet er spændt til det yderste, og på det felt

er der ikke megen hjælp at hente hos bankerne.


Hårdere krav fra det offentlige giver af naturlige årsager ikke

direkte adgang til en udvidelse af kassekreditten, og nogle virksomhederne må derfor selv klare skærene.


For Emin''s

Auto har det skabt store problemer i januar måned, hvor autobranchen generelt ikke har den store indtjening.


Virksomheden

omsætter for 20 mio. kr om året og har 15 ansatte. Den kniber sig derved lige over grænsen og må leve med

den korte betalingsfrist.


- Den giver os ikke ret meget at gøre godt med. Vi kan ikke bare gå ned i vores bank og

få forhøjet vores kassekredit på det grundlag. Regeringen siger, at den vil gøre det nemmere for de små

og mellemstore virksomheder, men det er bestemt ikke sket endnu, siger Bente Jørgensen.



Ramt dobbelt

I Sydbank kan

produktchef Jess Olsen godt nikke genkendende til problemerne.


Banken har fået mange henvendelser fra virksomheder, der

har svært ved at få enderne til at nå sammen.


- Det er tydeligt, at den kortere kredittid påvirker virksomhedernes likviditet.

Vi har i den forbindelse været nødt til at ændre på nogle af de kreditfaciliteter, som vi tilbyder kunderne,

siger Jess Olsen, der understreger, at det specielt er virksomheder med store udsving i deres indtjening, som bliver ramt. Hertil,

at nogle af virksomhederner er blevet ramt dobbelt, fordi de også har fået afkortet kredittiden fra tre til en måned,

når det gælder betalingen af momsen, siger Jess Olsen.


Mens man hos Foreningen af Registrerede Revisorer, FRR, undrer

sig meget over, at der i lovforslaget står, at de nye regler kun vil koste virksomhederne 150 mio. kr. om året.


-

Det forudsætter, at virksomhederne kan låne til en rente på seks pct. før skat, og det er meget usandsynligt.

Den vil nok nærmere komme op i nærheden af ti pct., og den strammere kredit vil helt givet koste virksomhederne mindst

250 mio. kr. om året, siger afdelingschef i FRR, Henrik Friis.