Storordre til Columbus IT Partner Holland

Læs mere
Fold sammen
Columbus IT Partner i Holland har fået den største internationale kunde nogensinde. Hollandske VEGE-Motoren har valgt Navision

Axapta og Columbus IT Partner til at drive sin internationale vækst, meddeler Columbus.


Til at begynde med skal Columbus

IT Partner implementere Navision Axapta i otte af VEGE-Motorens selskaber.


Axapta skal også implementeres i et centralt

system med forbindelse i Holland og syv andre lande. Til at begynde med vil der blive 150 brugere, oplyser Columbus.


- Selve

basisordren er på omkring fem mio. kr., men allerede på nuværende tidspunkt kan vi se "slipstrømsordrer"

på mellem seks og ti mio. kr. yderligere, siger administrerende direktør i Columbus, Carsten Dilling, til RB-Børsen.


Selve

bassisordren har en størrelse om en "god stor Axapta-ordre", men det er slipstrømseffekten, der er rigtig

interessant, understreger direktøren. Der er også vigtigt for Columbus, at få den referenceeffekt, der ligger i, at

så stor en kunde lægger en stor ordre hos Columbus, siger han.


- Vi har satset meget på en international salgsstyrke.

Det giver effekt nu, og det er vi glade for, siger Carsten Dilling.


Det er en ordre inden for det ene af Columbus strategiske

fokusområder - internationale ordrer. Det andet område er hjemligt og er systemordrer til kommunerne i Danmark.


-

På den front går det lidt mere langsomt, men det er en tung proces, understreger direktøren. Kommunerne, hvoraf

de fleste er kunder hos KMD, skal helt skifte system for at gå over til Columbus. Indtil videre har kun Odense Kommune givet

en kontrakt til Columbus.


- Der er dog en del projekter i pipeline på kommunefronten, oplyser direktøren.


VEGE-Motoren

har forretninger i USA, Storbritannien, Frankrig, Sverige, Spanien, Italien, Tyskland og Polen og omsætter for 125 mio. euro

(931 mio. kr.). VEGE-Motoren beskæftiger 1220 medarbejdere. RB-Børsen