Stormagasinet Harrods fjerner bosættervarer

Mohammed al-Fayeds britiske luksusvarehus har taget vin og dadler produceret af jødiske bosættere i Golan-højderne af hylderne.

Det britiske luksus-varehus Harrods har fjernet varer, der er produceret af jødiske bosættere i de israelskbesatte områder, fra hylderne.

Produkterne er fremstillet i Golan-højderne, Vestbredden, Østjerusalem eller Gaza, som Israel har holdt besat siden 1967, og varerne bærer mærket "made in Israel".

En talsmand for Harrods siger til det britiske nyhedsbureau Reuters, at varerne allerede blev fjernet den 12. januar, og at det bl.a. gælder vin og dadler. Harrods undersøger nu varernes "legalitet".

Dermed har Harrods bevæget sig ind i hjertet af konflikten mellem Israel og palæstinenserne, fordi hele sagen handler om grænsedragningen i området og Israels ret - eller mangel på samme - til at bosætte egne borgere i besatte områder.

- Det er beklageligt at se, at et respekteret varehus giver efter for en politisk og uretfærdig kampagne, sagde en talsmand for Israels ambassade i London i weekenden til den israelske avis Haaretz.

Harrods ejes af den egyptiske rigmand Mohammed al-Fayed, hvis søn Dodi al-Fayed omkom sammen med prinsesse Diana ved en voldsom bilulykke i Paris i 1997.

Det er ikke første gang, at et britisk varehus fjerner bosætterprodukter fra hylderne. Den 23. december meddelte Selfridges, at det havde trukket fire bosætterprodukter væk fra kædens varehuse. En talskvinde for varehuset sagde dengang, at årsagen var kommerciel og ikke politisk, idet Selfridges frygtede, at pro-palæstinensiske demonstrationer skulle ødelægge julesalget.

Det førte til kraftige protester fra bl.a. den israelske London-ambassade, det jødiske samfund i Storbritannien og fra flere aviser, og for to uger siden meddelte Selfridges, at bosættervarerne er tilbage i butikkerne.

Sagen om bosætterprodukterne er en strid, der i flere år har ligget på forhandlingsbordet mellem Israel og EU, som har en associeringsaftale.

Den giver israelske produkter toldfrihed, når de importeres til EU. Varer der er fremstillet af israelere i de besatte områder - det er ca. 200.000 i Østjerusalem og 200.000 på Vestbredden - i Gaza og Golanhøjderne, er blevet mærket "made in Israel" og eksporteret til EU under samme vilkår som israelske varer.

EU har imidlertid advaret Israel om, at denne praksis er i strid med associeringsaftalen, der kun gælder for Israel og ikke de besatte områder.

Det har fået Israel til at beskylde EU for at blande sig i den politiske situation ved at foregribe, hvordan grænsedragningen skal være i fremtiden. EU svarer igen med, at det ikke har noget med politik at gøre men har afsæt i juraen.

I november sidste år var sagen atter på forhandlingsbordet, og da besluttede EU-kommissionen at advare importører om, at de bør sætte penge til side til toldbetaling, hvis de køber bosættervarer, der importeres under frihandelsaftalen, fordi de kan risikere at skulle betale tolden. Samtidig understregede Kommissionen, at bosættervarerne skal forsynes med et oprindelsescertifikat, der fortæller, hvor det enkelte produkt er fremstillet.

Toldsatsen for israelske varer fra de besatte områder ligger på mellem 2,5 pct. og 12 pct. Eksporten fra bosættelserne til EU er årligt omkring 200 mio. dollar (ca. 1,7 mia. kr.), og toldafgiften for disse produkter ville, hvis den blev betalt, være omkring 6 mio. dollar (ca. 51 mio. kr.).

Ifølge Geneve-konventionen er det forbudt for et land, der holder andet land besat, at bosætte egne borgere i det besatte område, og palæstinerne har op igennem årene mange gange krævet, at Israel holder op med at bosætte israelere i det land, som palæstinenserne arbejder på at forvandle til en palæstinensisk stat. Omverdenen, herunder både EU, USA og FN, kritiserer også kraftigt Israels bosættelsespolitik.

Ritzau