Store tegnestuer tvinges ud i fyringer: »Der er ikke nogen, der ved, hvor kritisk det bliver«

Business overblik: Her er de vigtigste Business-nyheder, du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Arbejdsgiverne advarer mod lønfest i industrien ved de kommende overenskomstforhandlinger. Fagbevægelsen er ikke helt enig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Godmorgen. Og velkommen til ugens sidste nyhedsoverblik. I dag med nyt om arkitekter, som kan mærke krisen, om en ny rolle til tidligere topchef i Carlsberg og AP Møller, Nils Smedegaard, og om topchefer, der efterspørger mere og smartere klimaregulering.

Men vi indleder med nyt om næste års overenskomstforhandlinger.

1
Danske lønninger løber fra udlandet

Dansk Industri (DI) kommer nu med en advarsel til de kommende overenskomstforhandlinger, som går i gang i det nye år. Det er forhandlinger for omkring 600.000 medarbejdere i det private, og DI fremhæver, at reallønnen i Danmark er begyndt at løbe fra udlandet. Det skader vores konkurrenceevne.

Det skriver Finans.

Udlandet udgør i denne sammenhæng USA og 12 europæiske lande, som indgår i Dansk Arbejdsgiverforenings internationale lønstatistik. DI spår, at lønningerne i udlandet vil vokse med 2-2,5 pct. i de kommende år. Det er dét, som lønningerne også er steget med i Danmark på det seneste, og DI mener ikke, at der ved overenskomstforhandlingerne er råd til at give mere.

I fagbevægelsen har man ikke helt samme opfattelse. Hos Dansk Metal ser man mere på produktivitet og udviklingen i produktiviteten. Og ifølge Dansk Metal er der grund til at belønne medarbejderne, for produktiviteten er steget. Det samme gælder virksomhedernes overskud, fremhæver Dansk Metal.

Dansk Metal forhandler for flere end 200.000 ansatte i industrien. Fra andre dele af fagbevægelsen lyder samme melding som fra Dansk Metal.

2
Topchefer vil have større ambitioner i klimakampen

En række topchefer sender nu et klart budskab til regeringen om, at vi skal have større ambitioner i klimakampen. Både Ørsted og Carlsberg ønsker mere og smartere regulering.

Det skriver Berlingske.

Torsdag mødtes 300 erhvervsfolk og repræsentanter for verdens største bysamfund til Cities & Business Forum arrangeret af Dansk Industri i Industriens Hus i København. Det er første gang, at erhvervsliv og borgmestre mødes i forbindelse med et topmøde i sammenslutningen af verdens største byer, C40.

Carlsbergs bestyrelsesformand, professor Flemming Besenbacher, kunne ikke skjule sin bekymring, da han fra podiet deltog i en paneldebat.

Virksomhedernes udledning og overforbruget af ressourcer vokser støt, uanset i hvilken retning Flemming Besenbacher ser. Derfor er det på tide, at politikerne griber ind og sætter retningen med ny og smart regulering, som kan sende udviklingen den rette vej.

»Det vil blot blive værre og værre. Virksomheder kan ikke lide regulering, men jeg tror, at vi er nået til et stadie, hvor vi gerne vil have smart regulering,« lød det fra Carlsbergs bestyrelsesformand.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

3
Store tegnestuer tvinges ud i fyringer, fordi ejendomsmarkedet vakler

Det sløje boligmarked tvinger flere af landets store tegnestuer til at skære markant i medarbejderstaben.

Arkitema har for nylig fyret 25 arkitekter, fordi der er mindre at lave i branchen. Og de seneste måneder har også arkitektfirmaer som Schmidt Hammer Lassen, 3XN, Aart Architects og Lundgaard & Tranberg været nødt til at gennemføre fyringsrunder.

»Der er simpelthen mindre at lave, og vores branche er præget af en del usikkerhed. Der er ikke nogen, der ved, hvor kritisk det bliver på boligmarkedet, men det kommer til at finde et lavere niveau,« siger adm. direktør Peter Berg i Arkitema til Børsen.

Arkitekter er blandt dem, som bygherrerne først ringer til, når nye prestigeprojekter bliver sat i gang, og arkitektfirmaerne er dermed også dem, der hurtigst mærker konsekvenserne af en afmatning eller nedgang.

Ifølge Curt Liliegreen, projektdirektør i Boligøkonomisk Videncenter, bremser byggeriet op.

»Omkostningerne er højt oppe, det samme er priserne. Jorden er dyr, og på et eller andet tidspunkt finder de store investorer ud af, at det er blevet for dyrt. Det er de signaler, vi ser nu,« siger Curt Liliegreen.

Ifølge Curt Liliegreen er det primært store boligbyggerier, der udskydes eller helt droppes.

4
Nils Smedegaard får ny international bestyrelsespost

Tidligere topchef for Mærsk, Nils Smedegaard Andersen, bliver ny formand for Worldwide Flight Services (WFS), der står for ground handling i 240 lufthavne rundt omkring i verden.

»Jeg har takket ja, fordi det er en spændende opgave. De er ejet af en amerikansk kapitalfond, og jeg bruger en del af mit arbejdsliv på rådgivning inden for dette område. Det er for at have en blanding af private equity-opgaver og store børsnoterede selskaber,« siger Nils Smedegaard Andersen til Børsen.

Siden hans afsked med Esplanaden i 2016 har han opbygget en palet af både danske og internationale bestyrelsesposter.

Han er bestyrelsesformand i Salling Group og sidder i bestyrelsen for blandt andet BP, Unilever, Faerch Group, Unifeeder og WWF.

»Det er super spændende og enormt sjovt at være med i mange forskellige ting. Man får virkelig mulighed for at sætte sig ind i en masse forskellige sektorer,« siger han til Børsen.

Det sker på markederne

De asiatiske aktiemarkeder viser gode takter i fredagens handel, efter at USAs præsident, Donald Trump, har udtalt, at han skal mødes med Kinas topforhandler.

Indeks & udvikling i pct.

  • Nikkei 225 i Japan: 1,1
  • Hongkongs Hang Seng: 2,2
  • China Shanghai Composite: 0,5
  • Sydkoreas Kospi: 1,0
  • Indiens BSE Sensex: 1,2
  • Singapores STI: 0,7
  • Sydney ASX 200: 0,8

Tre ting, investorerne skal holde øje med

Seniorstrateg i Nordea Andreas Østerheden fremhæver tre ting, som investorerne skal holde øje med i dag:

  • Positive udmeldinger på den politiske front var i går med til at løfte markederne. Ikke bare på handelsfronten, men også af den fælles udtalelse der kom ud af mødet mellem den britiske og irske premierminister. Her bekræftede den irske premierminister, at en aftale mellem EU og Storbritannien allerede næste uge er mulig. Pundet steg markant på nyhederne. Selv om det var interessant at se så positive udtalelser fra den irske premierminister, er det stadig en udfordring for Boris Johnson at få en aftale igennem inden hans interne deadline 19. oktober. Ikke desto mindre bliver det stadig politik, der tager opmærksomheden, hvor eventuelle udmeldinger efter mødet mellem USA og Kina senere på dagen vil have betydning for markederne ind i næste uge.
  • På nøgletalsfronten er bekymringen fortsat, at svagheden i industrien for alvor forplanter sig til forbrugerne igennem servicesektoren. Der vil derfor blive holdt øje med forbrugertilliden i målingen fra University of Michigan, når rapporten kommer kl. 16 dansk tid.
  • Sidst men ikke mindst vil der være fortsat fokus på pengepolitikken, hvor retningen synes at blive mere lempelig i lyset af svagere indikationer fra verdensøkonomien. Derfor vil vi også holde øje med de tal, der kommer fra centralbankerne. I dag bliver det den amerikanske centralbank Feds Kashkari, Rosengren og Kaplan.