Store danske muligheder i Sydafrika

Danmark er stadig underrepræsenteret i Afrikas største økonomi, Sydafrika. Men markedet efterspørger nogle af de ting, som dansk erhvervsliv er dygtigt til, fortæller en ny analyse af Sydafrika.

En ny analyse peger på, at Sydafrika rummer på store danske muligheder for erhvervslivet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Juhl

Rusland er ikke, hvad det har været, og måske er R’et ved at falde ud af BRIK. Til gengæld er et nyt bogstav langsomt ved at sætte sig fast for enden – BRIKS, skriver flere og flere; S’et står for Sydafrika.

Sydafrika har en voksende middelklasse; den er på over otte millioner mennesker nu. Sydafrika er et marked, der ligner Danmark mere end noget andet i Afrika, når man ser på forbrugsmønstre, infrastruktur og offentlig styring. Endelig er Sydafrika, trods en del korruption, faktisk en retsstat.

En ny landeanalyse af Sydafrika fra Berlingske Business Premium kigger nærmere på landet, som allerede for en del danske virksomheder er blevet indgangen til Afrika.

For dansk erhvervsliv er det særlig interessant, at Sydafrika investerer kraftigt i brancher og sektorer, som Danmark har særlig viden om. Det gælder energi og vand, både drikkevand og bortskaffelse af spildevand, et område som regeringen har afsat ikke mindre end 350 milliarder kroner til over de næste ti år.

Et andet område er vindenergi, hvor danske producenter allerede har godt fat på markedet. Danmark og Sydafrika indgik sidste år en samarbejdsaftale om vindenergi, som giver landet adgang til at trække på dansk ekspertise og danske erfaringer, for eksempel med at omstille elnettet, så det kan tage imod strømmen fra vindmøller. I alt er den danske markedsandel på vedvarende energi omkring 50 procent i Sydafrika.

Danmark underrepræsenteret

Sydafrika har ganske vist ikke kinesiske vækstrater; de senere år har væksten i gennemsnit ligget på tre procent. Alligevel er væksten så hastig, at landets infrastruktur ikke altid kan følge med. I 2008 oplevede Sydafrika en regulær energikrise med strømafbrydelser, og på vandområdet har flere storbyer de senere år oplevet vandmangel.

Men Sydafrika er også et marked for almindelige forbrugsvarer. Den danske vareeksport til Sydafrika er næsten fordoblet siden 2010, men alligevel er Danmarks markedsandel i landet lille i forhold til andre EU-landes. Der er endnu ikke så mange danske varemærker på hylderne i de sydafrikanske butikker.

»Sammenlignet med andre europæiske lande er danske virksomheder underrepræsenterede,« skriver den danske ambassadør i Pretoria, René Dinesen, i Berlingske Business Premiums landeanalyse.

Hans råd til danske virksomheder er, at de ikke skal vente for længe.

»Sydafrikanerne er i stigende grad bevidste forbrugere, der går op i kvalitet og mærker,« skriver han.

»Hver uge ser vi nye mærker på hylderne i shoppingcentrene i Sydafrika, og som forbrugere kan vi mærke, at konkurrencen er øget.«

»Det er et veletableret marked. Der er en god infrastruktur, både med hensyn til transport, erfaring og management. Og så er der et solidt juridisk system med et stabilt demokrati.«

Sådan svarer IFUs regionale chef for det sydlige Afrika, Johnny Ohgrøn Hansen, når man beder ham om at nævne tre fordele ved Sydafrika som investeringsland. Med arbejdssted i Johannesburg er han med til at rådgive danske virksomheder, der vil etablere sig i landet.

For nok er der masser af korruption – Sydafrika er nummer 72 på Transparency Internationals liste – men landet er en retsstat, trods alt.

»Man kan komme langt, hvis bare man har tålmodighed og tager sig tid til at komme gennem bureaukratiet,« siger Johnny Ohgrøn Hansen.

»Man kan godt få den ret, man har, hvilket ikke altid er tilfældet på andre emerging markets; man behøver ikke at kigge længere væk end Rusland og Brasilien.

Sorte og kvinder

Korruption har man også hørt om andre steder. Derimod har Sydafrika en specialitet, som udenlandske virksomheder ikke altid kan finde ud af at håndtere, nemlig de såkaldte BBBEE-regler.

Forkortelsen dækker over Broad-Based Black Economic Empowerment og er et regelsæt, som giver virksomheder point for forskellige sociale og samfundsmæssige tiltag, der skal fremme ikke bare sortes, men også kvinders involvering på arbejdsmarkedet, og uden en god score er det svært at vinde offentlige kontrakter.

»Det kan være svært at forstå som udlænding, for vi har jo ikke noget ansvar for apartheid,« siger Johnny Ohgrøn Hansen.

»Det er meget konkret: Hvis man har en score, som er to point dårligere end en konkurrent, så kan han tage ti procent mere for sine produkter og stadig vinde kontrakten. Det giver point at uddanne sine medarbejdere eller at have en sort kvinde i bestyrelsen. Eller hvis man sourcer (får underleverancer, red.) fra en leverandør med en god score, så får man selv en bedre score; det kan for eksempel handle om hvilket revisionsfirma, man benytter. Eller hvis man støtter små firmaer. Dette gælder for alle, men fordi hele CSR-tankegangen er så indarbejdet i dansk erhvervsliv, vil danske virksomheder faktisk kunne vende det til deres fordel,« forklarer han.