Storbritannien strammer grebet om skuffeselskaber som konsekvens af Danske Bank-skandalen

Den britiske regering vil skærpe kravene til to selskabsformer, som var blandt de mest udbredte i Danske Banks estiske filial, også kendt som centrum for bankens hvidvaskskandale.

Storbritanniens erhvervsminister, Greg Clark (th.), vil stramme reglerne for britiske selskaber, der bliver brugt som skuffeselskaber. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andrew Yates

Selskabsregler med mere end 100 år på bagen står til at blive strammet i Storbritannien som følge af afsløringerne i hvidvaskskandalen i Danske Bank.

Det skriver Financial Times.

Konkret drejer det sig om såkaldte »limited partnerships« (LPs) og »Scottish limited partnerships« (SLPs), som i Storbritannien er kendt for at blive brugt som skuffeselskaber af hvidvaskere.

Det samme kunne Danske Bank konkludere i september i sin undersøgelse af bankens estiske filial, omdrejningspunktet for hvidvaskskandalen. I skandalen, hvor 200 mia. euro strømmede igennem filialen, var antallet af LPs og SLPs kun overgået af russiske selskaber blandt filialens udenlandske kunder.

»Der har de seneste år været en stigende bekymring for, at LPs og særligt SLPs bliver brugt til ulovlige formål,« skriver Storbritanniens erhvervsminister, Greg Clark, i et brev, som Financial Times har fået lov til at se.

Selskaberne kan i dag oprettes for under 500 kroner og giver ejerne dække af britiske regler, så de er så godt som umulige at identificere.

Udbredelsen af selskaberne eksploderede fra 2009 til 2016 med en stigning på 236 pct. I dag er der registreret i underkanten af 80.000 selskaber, som også bliver brugt af kapitalfonde og pensionsselskaber til legitime formål.

Erhvervsministeren fastslår i brevet, at reglerne for LPs og SLPs vil blive ændret i 2019, så selskaberne fremover skal bevare en forbindelse til Storbritannien og hvert år indrapportere nøgleinformationer til britiske myndigheder.

Hvis regelændringerne skal udmønte sig i reelle forandringer, er det imidlertid afgørende, at de britiske myndigheder, som overvåger selskaber, også får bevilget tilstrækkeligt med ressourcer. Det siger antihvidvaskekspert Graham Barrow.

»Uden tilstrækkelige ressourcer vil reglerne blive omgået af kriminelle – som de allerede er blevet,« siger han til Financial Times.

En lignende melding kommer fra Duncan Hames, som er politisk direktør hos den internationale nonprofit-NGO Transparency International, der arbejder for at bekæmpe korruption.

»Det er alt sammen meget godt, at selskaberne nu skal overvåges mere, men i praksis betyder det ingenting, hvis myndigheder ikke rent faktisk er klar til at udfordre dem, som hvidvasker penge her (i Storbritannien, red.) eller i udlandet,« siger Hames til Financial Times.