Storbanker undersøges for omfattende bedrageri

Goldman Sachs er sammen med mindst ni andre storbanker, herunder Deutsche Bank, HSBC, J.P. Morgan Chase og Credit Suisse, under luppen hos amerikanske myndigheder for bedrageri på metalmarkeder.

Goldman Sachs hovedkvarter, Manhattan, New York. Fold sammen
Læs mere
Foto: SPENCER PLATT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bankerne har angiveligt haft en ulovlig finger med i prisfastsættelsen af dyrebare metaller som guld, sølv, platin og palladium. Det skriver Wall Street Journal.

Derfor har anklagere i det amerikanske justitsministerium iværksat en omfangsrig undersøgelse af bankernes adfærd på metalmarkederne, mens tilsynsmyndigheden Commodity Futures Trading Commission, CFTC, har indledt en civil undersøgelse af sagen.

Agenturerne har indledningsvist anmodet om handelsoplysninger fra bankerne. HSBC, der er blandt de undersøgte banker, erkendte i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet mandag, at CFTC har indgivet en stævning mod banken. HSBC skriver, at undersøgelserne er i den indledende fase, og at banken agter at samarbejde med myndighederne.

Den suspekte adfærd er det seneste eksempel på, hvordan finansielle institutioner angiveligt formår at udnytte nye standarder for prisfastsættelse af dyrebare metaller.

Tidligere har europæiske myndigheder foretaget lignende undersøgelser uden af finde tilstrækkeligt med beviser. Men det får ikke amerikanske myndigheder til at ændre kurs mod bankerne.