Storbankens topchef driller Wall Street med svære ord
Brian Moynihan forvirrer analytikerne med gloser fra gamle dage. Der er ikke så mange, der ved, hvad han egentlig har gang i.

Brian Moynihan forvirrer analytikerne med gloser fra gamle dage. Der er ikke så mange, der ved, hvad han egentlig har gang i.

De, der følger Bank of America tæt, skal ikke alene have styr på komplekse finansielle nøgletal og solvenskrav. De skal også have fulgt godt med i faget engelsk på college.
Når USAs næststørste bank præsenterer sit kvartalsregnskab, skal Wall Street-analytikerne afkode det ordforråd, den administrerende direktør Brian Moynihan benytter sig af. Han elsker at bruge sjældne og arkaiske ord, der hører mere hjemme hos svundne århundreders dommere og skønlitterære forfattere.