Stor tilbudspakke fra Draghi med tvivlsom effekt

Den Europæiske Centralbank sænker eurorenten til det laveste nogensinde og lancerer samtidig en række andre tiltag for at få mere gang i den svage europæiske økonomi. Men der er ingen mirakelkur, og spørgsmålet er, hvor meget Draghis nye tilbudspakke kommer til at virke.

Store dele af Europas økonomi er ude af kurs og mangler vækst. Derfor pressede centralbankdirektøren for ECB, Mario Draghi, eurorenten yderligere i bund torsdag. Samtidig skruede han op for andre virkemidler. Den danske nationalbank holder dog foreløbigt renten i ro. Foto: Daniel Roland/AFP Fold sammen
Læs mere

Der er ingen mirakelmedicin, som med et snuptag kan hive den hostende europæiske økonomi ud af sygesengen. Fra Frankfurt i Tyskland kommer Super Mario ellers med endnu en stor hjælpende hånd til de danske virksomheder og boligejere, men spørgsmålet er, hvor meget den kommer til at virke.

Sådan lyder det fra flere danske bankøkonomer. Kommentaren kommer, efter at Den Europæiske Centralbank, ECB, med centralbankchef Mario Draghi i spidsen torsdag sænkede eurorenten med 0,1 procentpoint til -0,4 pct. Eurorenten er derved kommet ned på det hidtil laveste niveau.

Den rentenedsættelse var ventet, men Draghi havde flere slagtilbud og et par overraskelser med i posen efter rentemødet i ECB. Altsammen tiltag, som skal være med til at svække euroen, presse inflationen op og sætte mere gang i den europæiske økonomi.

Som det første sætter Draghi gang i en ny og større pengeregn ud over den europæiske økonomi. Det sker ved, at programmet med månedlige opkøb af obligationer bliver udvidet.

Fremover vil ECB købe obligationer for svimlende 80 mia. euro hver måned og ikke kun 60 mia. euro, som det har været tilfældet siden programmet gik i luften for et år siden.

Men samtidig lancerer ECB nu også den mulighed, at de europæiske banker kan få penge for at låne penge. Mere præcist kan bankerne få lov til at låne penge i ECB til en negativ rente på 0,4 pct. Håbet er, at det skal få bankerne til at låne flere penge ud til forbrugerne og virksomhederne i euroland.

Cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven, fremhæver, at der samlet set er tale om en stor pakke af tiltag fra ECB. Også større end ventet.

Bunden af værktøjskassen

»Det vil dog ikke være nogen mirakelkur i forhold til at løfte den alt for lave inflation. I bedste fald kan tiltagene bidrage til langsomt at løfte inflationen over de kommende år og sikre, at det forsigtige opsving i eurozonens økonomi fortsætter,« siger Jakob Graven.

»ECB signalerer, at renten nu næppe bliver sænket yderligere. Det har presset de korte obligationsrenter op og styrket euroen. Den første reaktion på ECBs tiltag var ellers, at euroen blev svækket,« siger Jacob Graven.

Cheføkonom i Handelsbanken, Jes Asmussen, mener, at pengepolitikken slet ikke kan løse alle de europæiske problemer.

»Problemet er, at ECB er gået i gang med at skrabe bunden af værktøjskassen i dens utaknemmelige forsøg på at ændre tingenes tilstand i den fællesvalutariske union. Og indtil videre må vi konstatere, at det ikke har virket. Til trods for, at ECB har lempet penge­politikken på 11 ud af de 48 møder, som Draghi har stået i spidsen for, er euro­områdets økonomiske vækst stadig anæmisk, inflationen er fortsat meget langt under målet, og de finansielle institutioner har det skidt i mange af eurolandene,« lyder de hårde ord fra Jes Asmussen.

Den nye tilbudspakke fra Draghi kan med god grund også følges af de danske virksomheder og boligejere. En svækket euro hjælper virksomhederne, fordi det også giver en svækket krone. Derved bliver de danske varer billigere på de eksportmarkeder, der ikke har euroen som valuta.

Det er primært Sverige, USA og Storbritannien. Omkring 60 pct. af den danske eksport går til lande uden for eurozonen. Ifølge Dansk Industri vil svækkelse af den effektive danske kronekurs på en pct. skabe op mod 5.000 nye job herhjemme. Men det kræver naturligt nok, at ECBs indgreb rent faktisk får euroen og derved også kronen til at falde.

Ingen effekt for boliglån

For de danske boligejere er virkningerne af hjælpepakken fra ECB relativt lille. I Nordea Kredit fremhæver man, at der var tale om store ord fra ECB og Draghi, men uden ret meget effekt for boligejerne. De kan dog glæde sig over, at boligrenterne vil være rekordlave et godt stykke tid endnu.

»Vi forventer ikke, at der kommer til at ske det helt store med boligrenterne i den kommende tid. Konkret forventer vi, at både F3- og F5-renten vil handle på næsten uændrede niveauer i hele 2016, og at renten på de 30-årige lån vil gøre det samme,« lyder meldingen fra boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

Lidt som ventet blev rentenedsættelsen fra ECB ikke mødt med nogen reaktion fra Danmarks Nationalbank. Med nationalbankdirektør Lars Rohde i front valgte banken at fastholde den danske udlånsrente på -0,65 pct.

Uenighed om dansk renteudvikling

Derved bliver rentespændet mellem Danmark og euroland snævret ind. Det er tredje gang inden for det seneste år, at Nationalbanken har mindsket renteforskellen til euroland.

Det skyldes, at kronekursen har ligget til den svage side gennem længere tid, og Nationalbanken har forsvaret kronekursen med opkøb af kroner gennem januar og februar.

Jyske Bank mener nu, at Nationalbanken har aflyst en selvstændig dansk renteforhøjelse i resten af året. Den vil først komme i 2017.

Det er Danske Bank ikke enig i. Cheføkonom Las Olsen fremhæver, at de mange tiltag fra Draghi kan give en stærkere dansk krone, og at Nationalbanken derfor kan tænkes at sænke den danske rente med 0,1 procentpoint i løbet af de kommende måneder.

»Uanset hvad, så viser dagens meldinger fra ECB, at renten derfra vil forblive lav længe. Det betyder også lave renter i Danmark længe, uanset om der kommer fin­justeringer i form af små renteændringer for at stabilisere valutastrømmen,« siger cheføkonom Las Olsen.