Stor forskel på nordisk barsel

Barselsfond I de andre nordiske lande ser arbejdsgiverne skævt til den danske måde at finansiere barselsorloven på. DA betegner kravet om en barselsfond som en populistisk strømning.

Læs mere
Fold sammen
Danmark er det eneste land i Norden, hvor den enkelte arbejdsgiver selv hænger på en stor del af udgiften, når en ansat går på barsel.

I Norge tager staten sig af den sag, mens de svenske arbejdsgivere deles om udgifterne til barselsorlov.

Når den enkelte arbejdsgiver selv skal betale for barsel, fører det til diskrimination af unge kvinder, mener arbejdsgiverforeningerne i både Sverige og Norge. De vender derfor tommelfingeren nedad for den danske ordning.

Men Dansk Arbejdsgiverforenings adm. direktør Jørn Neergaard Larsen afviser lovgivning om en central barselsfond.

»Det er problematisk, hvis man bare kræver lovgivning i takt med, at der opstår sådan nogle populistiske strømninger. Store grupper af arbejdsgivere og lønmodtagere har frabedt sig en central barselsfond, og man skal respektere, at vi er i overenskomstforhandlinger nu,« siger Jørn Neergaard Larsen.

I Norge er det staten, der finansierer udgifterne til barselsorlov. Det er Norges største arbejdsgiverforening, Næringslivets Hovedorganisation (NHO) godt tilfreds med.

Stor belastning
»I Norge har 80 procent af virksomhederne under 20 ansatte. Det ville være en stor belastning for dem, hvis de selv skulle betale, når en ansat går på barsel,« siger Sigrun Vägeng, direktør for arbejdslivspolitik i NHO.

Hun mener, at mindre virksomheder fravælger unge kvinder, når de selv skal dække udgifterne til barsel. Samme holdning har Alf Eckerhall, der er forhandler i Svenskt Näringsliv.

»Det er klart, hvis arbejdsgiverne er lidt bange for at ansætte unge kvinder, når de selv hænger på udgiften Derfor er det ikke godt med sådan en ordning. I Sverige er afgiften ens, så vi har ikke det problem,» siger Alf Eckerhall.

Han er dog utilfreds med at det er de svenske arbejdsgivere, der finansierer barselsorloven, og ikke staten ligesom i Norge.

Brug for kvinderne
Sigrun Vägeng mener, at det kommer norsk erhvervsliv til gode, at landet har en af verdens bedste ordninger på barselsområdet.

»Vi tror, at det giver flere unge kvinder mulighed for at kombinere et job i det private erhvervsliv med rollen som mor,« siger Sigrun Vägeng.

Hun mener, at norsk erhvervsliv har brug for de unge kvinder.

»I dag er der flest kvinder, som tager en lang uddannelse, men mange går til den offentlige sektor, fordi der er endnu bedre vilkår under barsel og bedre muligheder for at kombinere job og familieliv her,« påpeger Sigrun Vägeng.

Hun mener dog ikke, at der er brug for yderligere forbedringer af den et-årige orlov i Norge, da den jo i sidste ende skal betales gennem et øget skattetryk. Jørn Neergaard Larsen erkender, at spørgsmålet om en barselsfond kan have betydning for virksomhedernes villighed til at ansætte ung arbejdskraft.

»Men der er også lavet udligningsordninger på flere områder. Og jeg er sikker på, at vi vil se en forsat udbygning indenfor de forskellige brancher,« siger Jørn Neergaard Larsen.

Han frygter, at den store fokus på en barselsfond, kan føre til falske forventninger, hos de lønmodtagere, der snart skal stemme om et overenskomstresultat.