Den snart 200 år gamle virksomhed Halberg A/S får ny direktør.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Det bliver Jesper Uggerhøj, som tidligere har stået i spidsen for fødevareproducenten Løgismose, der nu rykker op i moderselskabet. Frederik Halberg, der de seneste tre år har været direktør, fratræder stillingen.

Løgismose blev nemlig i 2023 overtaget af den familieejede virksomhed Halberg A/S, som også ejer flere tobaksvirksomheder, hoteller og ejendomme.

Tidligere har Jesper Uggerhøj været direktør hos Irma, Kopenhagen Fur og Premier Is.

»Jeg har lært Halberg at kende som en koncern med solide rødder og stærke værdier, som skal fastholdes, samtidig med at forretningen videreudvikles. Den opgave ser jeg frem til,« lyder det fra Jesper Uggerhøj i pressemeddelelsen.

Halberg A/S har flere end 700 ansatte og er baseret i Svendborg. Den er familieejet af 4. og 5. generation af familien Halberg, efter at den blev stiftet i 1826.