Større skattefordele i østlandene

Flere centraleuropæiske lande ventes at sænke selskabsskatten i de kommende måneder for at lokke investorerne til. Det kan blive interessant for danske virksomheder.

Større skattefordele i østlandene - 1
På den anden side af Østersøen lokker nye markeder med billig veluddannet arbejdskraft. Snart bliver disse lande medlemmer af EU og får dermed uhindret adgang til det indre marked.

Og for at det ikke skal være løgn, regner iagttagere med, at flere af disse lande i løbet af de kommende måneder vil sænke selskabsskatten i et forsøg på at forbedre deres chancer i de nye EU-medlemslandes interne konkurrence om at hive flest mulige udenlandske investeringer i hus.

De baltiske lande har allerede lave selskabsskatter. Fra januar sænker Slovakiet person- og selskabsskatten fra 25 til 19 procent, Ungarn har allerede en selskabsskat på 18 procent, og erhvervsmagasinet The Economist forudser, at skattelettelserne vil brede sig som ringe i vandet i regionen i de kommende måneder.

Således har både Polen og Tjekkiet varslet skattelettelser i størrelssesordenen syv-otte procentpoint.

Oplagte muligheder
»Danske virksomheder vil næppe flytte derover på grund af skatten alene, men i nogle situationer vil skattetrykket spille en rolle for, hvor en virksomhed vælger at lægge sin produktion,« vurderer Per Nielsen, der er chefkonsulent i Dansk Industri.

Andre faktorer, der spiller ind, er arbejdskraftens uddannelsesniveau, lønniveauet, produktiviteten, infrastruktur, mængden af korruption i samfundet, om der hersker stabile politiske forhold, og om man uhindret kan føre investeringsafkast ud af landet igen.

»Virksomhederne har over for sine ejere pligt til at drive forretningen så profitabelt som muligt, og da man kan få lige så produktiv arbejdskraft i for eksempel Polen, bør mulighederne for produktion i disse lande overvejes,« siger Per Nielsen.

Lars Christensen, der er chefanalytiker i Danske Bank, er ikke i tvivl om, at der er penge at tjene i de nye EU-lande:

»De nye EU-medlemslande ønsker at gøre sig attraktive over for investorerne, og det giver oplagte muligheder for danske virksomheder,« siger han.

At det allerede til dels er lykkedes at fange investorernes opmærksomhed afspejler sig ved, at Visegrad-landene (Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet) i dag udgør rygraden i den globale bilindustri.

Fra Volkswagen til Hyundai har bilgiganterne én for én indgået aftaler med de fire lande. Senest er Volvo ved at flytte sin karosseriproduktion fra Aabenraa til Polen, men ellers er det Slovakiet, der er heldigst med at hive kontrakter på samlefabrikker hjem.

EU-medlemskab betyder også, at det bliver nemmere og mere sikkert - også for mindre virksomheder - at gå ind og investere i de pågældende lande, fordi eksportbarriererne forsvinder, reglerne bliver mindre bureaukratiske, de økonomiske strukturer bliver mere gennemsigtige, og dermed føles det mere trygt at anbringe sine penge her. Samtidig vil flere virksomheder også føle sig presset til at rykke over Østersøen, fordi deres konkurrenter i Danmark gør det.

Stigende købekraft
Polen er det oplagte marked for danske virksomheder, det er stort, og det ligger lige på den anden side af Østersøen.

»Det er åbenlyst, at det er interessant og attraktivt at investere i Polen både som et sted, hvor man kan lægge sin produktion, og som et marked, hvor man kan afsætte sine varer,« påpeger Lars Christensen.

»Der er to millioner indbyggere i Warszawa. En halv million af dem har en pæn købekraft, og det antal vil stige i de kommende år. De bliver simpelthen en del af vores hjemmemarked. Fra Kastrup tager det en time og 20 minutter at flyve til Warszawa. Nøjagtig det samme som at flyve til Stockholm. Polen er altså et naboland og ikke noget, der ligger på Herrens mark,« siger han.

Udviklingen er tydelig. For syv-ti år siden flyttede store skandinaviske virksomheder til Polen for at få produceret blandt andet tøj. I dag finder man danske tøjbutikker i de store polske indkøbscentre, og Lars Christensen forudser, at Polen i løbet af de kommende ti år bliver mere interessant som marked for danske varer end som produktionsområde.

Interessen for Polen og de øvrige centraleuropæiske lande er da også voksende blandt Danske Banks kunder.

»Det er især virksomheder, som i forvejen har to-tre eksportområder. De behøver ikke nødvendigvis være store, men kan sagtens have omkring 50 ansatte,« forklarer Lars Christensen.

Tænk på transport
Man skal dog være opmærksom på, at infrastrukturen stadig er ret dårlig i Polen, og det betyder, at man er nødt til at gøre sig seriøse overvejelser om, hvordan varerne skal transporteres rundt i eller ud af landet, inden man lægger en produktionsvirksomhed i det østlige Polen.

Det er heller ikke alle, der får glæde af at flytte produktionen til Polen. Det gælder blandt andet virksomheder, der har behov for specialuddannet arbejdskraft for eksempel inden for den farmaceutiske industri.

»De skulle meget hellere tage til Ungarn, hvor de har langt større erfaringer inden for lægemiddelproduktion,« lyder Lars Christensens råd.

På det ledelsesmæssige plan er polakkerne imidlertid ret velkvalificerede, og det polske marked er kendetegnet ved at være ungt, dynamisk og åbent, ligesom det mere er reglen end undtagelsen, at økonomidirektøren i en virksomhed er omkring de 35. Samtidig er polsk erhvervsliv generelt mere internationalt end herhjemme, og engelsk er naturligt arbejdssprog i de fleste virksomheder.

Lidt anderledes står det til, når det gælder offentlige institutioner som for eksempel den polske nationalbank, hvor det stadig er næsten umuligt at slippe forbi damerne i receptionen, hvis man ikke taler bare et minimum af polsk.

»Har man arbejdet i Asien eller Latinamerika, så er det meget let at arbejde i Polen, men de, der kun har erfaringer fra det skandinaviske marked, er måske nok mere betænkelige ved at kaste sig ud i et polsk eventyr,« vurderer Lars Christensen.