Større magt over bestyrelseshonorarer til Carlsbergfondets formand

Tidligere fastsatte Videnskabernes Selskab vederlag til fondets bestyrelse. Fremover skal professorklubben blot godkende de honorarer, som Carlsbergfondets bestyrelse selv fastsætter. Fondens formand Flemming Besenbacher har før måttet stå skoleret i Erhvervsstyrelsen om både honorarer og pensionsordning.

Foto 1
Carlsbergfondet, hvor Flemming Besenbacher er bestyrelsesformand, har fået mere magt til at fastsætte egne honorarer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Flemming Besenbacher, som både er formand for bestyrelsen i den stenrige fond, Carlsbergfondet, og i ølforretningen Carlsberg, har fået større magt over bestyrelseshonorarerne i fonden.

En ændring af Carlsbergfondets »grundlov«, den såkaldte fundats, betyder, at fondsbestyrelsen under Besenbachers formandsskab fremover selv fastsætter de honorarer, som bestyrelsesmedlemmerne hæver. Denne kompetence lå før hos professorklubben Videnskabernes Selskab. For fremtiden skal selskabet blot godkende honorarerne til Flemming Besenbacher og de øvrige medlemmer af fondsbestyrelsen. Det fremgår af dokumenter fra Erhvervsstyrelsen, som Berlingske har adgang til.

Carlsbergfondet har tidligere haft bøvl med præsidiet i Videnskabernes Selskab, når fonden ønskede at hæve bestyrelseshonorarerne. I 2016 stemte to medlemmer af præsidiet i Videnskabernes Selskab imod at sætte honorarerne til bestyrelsen i Carlsbergfondet op. Men fremover har professorklubben altså mindre at skulle have sagt. Medlemmerne af selskabet debatterede ændringen af fundatsen i november sidste år, og ved en efterfølgende skriftlig afstemning blev den vedtaget ved almindelig stemmeflerhed.

Generalsekretær i Videnskabernes Selskab Lars Arge understreger, at det er selskabets medlemmer og ikke ledelsen (præsidiet), som har godkendt ændringen. Ifølge kvæstoren i Carlsbergfondet, Jens Otto Veile, vil ændringen ikke få den store betydning: »Videnskabernes selskab vil fortsat skulle godkende bestyrelsesvederlagene. Erhvervsstyrelsen tager stilling til bestyrelsesvederlagene i forbindelse med indsendelsen af Årsrapporten for Fondet,« skriver han i en mail.

Magtforhold rykket

Organiseringen af Carlsbergfondet og Videnskabernes Selskab er usædvanlig. Fondet og dermed ølkoncernen Carlsberg blev i sin tid overdraget til professorklubben af Carlsbergs stifter via et gavebrev for at sikre Carlsbergs fremtidige ledelse og fremme videnskaben i Danmark.

Den usædvanlige konstruktion betyder, at professorklubben leverer fem bestyrelsesmedlemmer til Carlsbergfondet og til Carlsberg. Men i takt med at den stenrige Carlsbergfondet bliver stadig rigere, er der blevet rykket på magtforholdet, og fondet er i dag storebror i forhold til sin »ejer«, Videnskaberens Selskab, i kraft af sine økonomiske muskler.

Myndighedskritik af honorarer

Både bestyrelsens honorarer og Flemming Besenbachers specielle pensionsordning er tidligere blevet kritiseret af Erhvervsstyrelsen, der som fondsmyndighed holder øje med Danmarks fonde.

Berlingske afslørede sidste år, at Flemming Besenbacher ved sin tiltræden som formand fik en særegen pensionsordning, hvor han fik udbetalt fire mio. kr. i pension ved tiltrædelsen frem for selv at skulle optjene pensionen.

Erhvervsstyrelsen var kritisk, men endte med at acceptere ordningen, fordi Carlsbergfondet ændrede ordningen, så fremtidige formænd selv skulle optjene deres pension.

Besenbacher masede på

Berlingske afslørede også, at Flemming Besenbacher personligt masede på for at opnå højere honorarer til bestyrelsen i Carlsbergfondet, herunder ham selv. Besenbacher ønskede honorarerne op på 460.000 kr. til menige medlemmer og 1,2 mio. kr. til formanden. De fem bestyrelsesmedlemmer får derudover nogenlunde tilsvarende honorarer for at sidde i ølforretningens bestyrelse.

Erhvervsstyrelsen slog sig i tøjret, men Besenbacher henvendte sig direkte til den daværende direktør for styrelsen og fulgte op med en ni sider lang redegørelse om, hvorfor honorarerne skulle sættes op.

I 2017 endte styrelsen med at give grønt lys for at forhøje honorarerne, men understregede, at »vederlaget sås at være højt i forhold til andre sammenlignelige fonde« og formanede bestyrelsen om, at den hvert år bør vurderes sin arbejdsindsats og resultater.