Større end Steve Jobs

Er Elon Musk den næste store trendsætter, et visionært geni eller besat af visioner, som er dømt til at fejle? Nogle trækker på smilebåndet, når Paypal-stifteren taler om at kolonisere Mars. Andre mener, at en sammenligning med Steve Jobs falder uheldigt ud – for Jobs.

Multitalent: Elon Musk har grundlagt en stribe teknologivirksomheder. Her præsenterer han en firhjulstrukket Tesla. Foto. AFP Fold sammen
Læs mere

Da Elon Musk var 32 år, stod han med godt 180 millioner dollar på lommen efter at have solgt betalingstjenesten Paypal til Ebay.

Det havde været let at trække sig tilbage, købe en garage fuld af labre sportsvogne og lægge sig mageligt til rette på en eksotisk strand, mens pengene forvaltede sig selv i en eller anden IT-iværksætterfond.

I stedet kastede Musk sig ud i at fremstille rumraketter. Bogstaveligt talt at lære selv at konstruere og fremstille dem. Året var 2002, og selv Musk tænkte, at projektet nok ville fejle.

»Men jeg var nødt til at prøve.«

I dag er Space X den første kommercielle virksomhed, der har fragtet gods til den internationale rumfartsstation ISS, og snart vil der være astronauter med ombord ifølge en milliardkontrakt med NASA. Målet er at gøre raketfart billigere og hurtigere, end det nogen sinde har været.

Og så er der drømmen om at bygge en koloni på Mars...

Visioner

Når man taler om megatrends, besidder kun få mennesker visioner på størrelse med Elon Musks. Ikke sjældent sammenlignes den nu 43-årige Musk med Apple-grundlæggeren Steve Jobs i sit ubønhørlige fokus på selv den mindste detalje i ethvert produktdesign og på ideer oppe i den højere dimension, der revolutionerer vores hverdag.

Der tales om nutidens svar på Howard Hughes og Henry Ford. Eller meget mere.

»Elon er Wernher von Braun, Howard Hughes, Henry Ford, Bill Gates, Steve Jobs og alle de andre kraftkarle lagt sammen i én person,« mener Dolly Singh, der tidligere arbejdede for Space X.

Elon Musk er vel at mærke ikke den eneste iværksætter, der interesserer sig for rumfart. Virgin-grundlæggeren Richard Branson har længe syslet med planer om kommerciel rumturisme, et projekt der for nyligt syntes at støde på grund i en fatal ulykke. Også Amazon-grundlægger Jeff Bezos og 3D-spilpioner John Carmack har investeret i rumfartsteknologi.

Men ingen har opnået, hvad Musk har.

Og Space X er bare én af Elon Musks dimensioner. Han står også bag elbilproducenten Tesla, solkraftfirmaet Solar City og det futuristiske Hyperloop-projekt, der skal give os en ny type landtransport med Concorde-fart. Foruden planerne om at sætte et netværk af 700 satellitter i jordomløb, så ikke en plet på kloden vil være uden internetforbindelse. Det er visionært, men ikke verdensfjernt.

Elon Musk synes allerede at have indtaget en så nærmest myteagtig position, at han er indskrevet i populærkulturen i skikkelse af multitalentet Tony Stark fra Iron Man-filmene – en karakter, som angiveligt er delvis baseret på Elon Musk. Instruktøren Jon Favreau er blandt hans private venner, og dele af Iron Man 2 er såmænd optaget på Space Xs produktionsanlæg.

Superhelte inspirerer

Helt tilfældig er sammenligningen ikke: Musk slugte som knægt hver eneste superhelte-bog, han kunne komme i nærheden af. Og han har siden antydet, at det var en del af inspirationen til hans visioner om at hjælpe menneskeheden.

I det hele taget læser Elon Musk nærmest alt og altid. Hans mor har udtalt, at hvis Elon i sin barndom forsvandt fra familien, når de var ude, kunne hun som regel finde ham i den nærmeste boghandel, siddende på gulvet totalt opslugt af at læse. Da han var otte-ni år, læste han hele »Encyclopedia Britannica«, og han huskede alt. Og han var generelt så optaget af sin egen læseverden, at familien på et tidspunkt troede, at han var blevet døv.

I sin skoletid i Sydafrika blev han ofte mobbet, fordi han altid rettede kammeraternes faktuelle fejl. Han troede, at han var hjælpsom. De syntes, at han var arrogant. Elon Musk har stadig ry for at være nærmest brutalt ærlig, men dog også for selv at være modtagelig for ærlighed af samme skuffe.

Som 12-årig lærte han sig selv at programmere. Og som 17-årig udvandrede han for at undgå en efter hans mening »fascistisk« militærtjeneste i Sydafrika, og takket være moderens herkomst sikrede han sig statsborgerskab i Canada.

Ind i teknologiens højborg

Han så det som den nemmeste vej til at nå det egentlige mål: Teknologiens højborg, USA, hvor han afsluttede en uddannelse i fysik og økonomi og tog fat på en ph.d. i anvendt fysik på det berømte Stanford Universitet. Ph.d.-studiet blev dog aldrig afsluttet.

I stedet startede han sin første virksomhed, Zip2, sammen med sin bror og en bekendt for at udvikle onlinesoftware og nettjenester til medievirksomheder som New York Times.

Selskabet blev fire år senere solgt til Compaq for lidt over 300 mio. dollar, hvoraf Musk fik 22 mio. dollar.

De blev pløjet i X.com, som fokuserede på onlinebetaling, og siden skulle det via en fusion blive til den nu så velkendte betalingstjeneste Paypal. Igen solgte Musk og hans medstiftere ud bare to år senere, da Ebay overtog Paypal for 1,5 mia. dollar og gjorde Musk selv hovedrig.

At Elon Musk herefter kastede sig over raketteknologi og også blev hovedinvestor i elbilproducenten Tesla, har han siden beskrevet som lidt af en tilfældighed.

»Sandheden er, at det nærmest bare kom krybende. Jeg troede ikke på, at hverken Space X eller Tesla ville blive en succes. Jeg tænkte, at de mest sandsynligt ville blive fiaskoer,« sagde han i 2012 i et TV-interview.

Begge passede dog – lige som det i 2006 grundlagte Solar City – ind i en længe næret drøm om en bæredygtig fremtid med alternativ energi, en seriøs elbilindustri og rumforskning.

Annus horribilis

Kunne historien om Elon Musk lyde som én lang succeshistorie, er det dog ikke tilfældet. Det hele var tæt på at ramle sammen i 2008, der både privat og arbejdsmæssigt var et skrækår for Elon Musk.

Efter tre fejlslagne forsøg på at sende raketter i omløb var Space X tæt på bankerot, og Tesla var så svært plaget af produktionsproblemer, at firmaet også let kunne være gået under. Læg hertil kreditkrisen, der kvalte finansieringen af Solar City, og et ægteskabeligt forlis, som ifølge ekshustruens senere meget offentlige udtalelser blotlagde de private konsekvenser af Musks egensindige fokus og arbejdsnarkomani.

»Det er det tætteste, jeg er kommet på et nervøst sammenbrud,« har han siden erkendt.

Meget karakteristisk gav Elon Musk ikke op. Alene Space X havde på seks år slugt 100 mio. dollar af hans egne penge, men han pløjede alligevel resten af sine penge i de skrantende selskaber og overtog oveni selv ledelsen af Tesla side om side med fuldtidsjobbet i Space X.

Siden har han haft en gennemsnitlig arbejdstid på op mod 100 timer om ugen.

Ingen patenter

Nogle vil indvende, at Elon Musk skylder den amerikanske regering en hel del af sin succes på grund af kontrakterne med rumfartsorganisationen NASA, som har betalt for en del af udviklingsarbejdet, og de statsgaranterede lån til Tesla.

Det er også blevet påpeget, at han i de senere år har brugt et millionbeløb i dollar på lobbyvirksomhed i Washington. Og så er der hele diskussionen, om rumfart principielt er et område, som udelukkende bør høre regeringer til.

Musk selv mener at have fundet produktionsmetoder for både raketter og elbiler, som gør begge dele langt billigere og mere effektive, end det hidtil har været muligt, og at det er til gavn for menneskeheden.

Han understreger også, at han personligt er modstander af patenter, og at teknologien vil blive gjort tilgængelig for alle, der i god tro vil bruge den. Det vil for eksempel betyde – ifølge hans beregninger – at om 30 år vil over halvdelen af alle nye biler i USA være elbiler.

Sammenligningen med Steve Jobs er han i øvrigt ikke meget for at udtale sig om. Andet end at nævne, at han engang af en fælles ven – Google-stifteren Larry Page – blev introduceret for Steve Jobs ved en fest. Og at han fandt ham arrogant.