Stemmestyring til lageret

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den nyeste Talkman, Talkman T5, er en mobil computer i lommeformat, som er både mindre og lettere end sin forgænger T2x. Formatet giver angiveligt brugeren øget komfort og bevægelighed, da den bæres i bælte eller skuldersele.

T5 vejer kun 343 gram inklusive batteri. Ligesom T2x er også Talkman T5 udstyret med en 416 MHz-processor fra Intel og Microsofts Windows CE operativsystem. Den kommunikerer via Bluetooth med bærbare printere, diagnoseudstyr, stregkodelæsere samt andre trådløse enheder. T5 er forsynet med automatisk brugerprofil, så brugerens stemmeprofil automatisk downloades til computeren, når arbejdet påbegyndes. Ved hjælp af softwaren kan også nye brugere tilføjes på en enkel måde, adgang kontrolleres og stemmekommandoen vælges blandt de ti sprog, som er lagt ind. Apport Systems A/S i Hornslet præsenterer nyskabelsen på HI Industri 2007, hvor man også kan få mere information om stemmestyring til lageret samt om løsningen ApportVoice. ApportVoice er et talestyret system af software og bærbare terminaler, der giver lageroperatøren frie hænder til at udføre sit arbejde.