Statsrevisorer utilfredse med ministres manglende info om statslån

Ministerium får kritik for statslån fra 2008, der ikke var fuldt begrundet med at være i statens interesse.

Lånene blev udskrevet i forbindelse med finanskrisen i 2008 (arkivfoto). Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere finansministre har ikke videregivet alle relevante oplysninger til Folketinget om 30-årige statslån, der blev udstedt i 2008.

Og det er »meget utilfredsstillende«.

Det mener Statsrevisorerne på baggrund af en beretning fra Rigsrevisionen mandag.

Lånene blev udskrevet i forbindelse med finanskrisen i 2008.

Nationalbanken, der blandt andet styrer statsgælden for Finansministeriet, udstedte dengang statsobligationer for i alt 87,6 milliarder kroner.

De første 60 milliarder kroner er begrundet i fastkurspolitikken. Den betyder, at en euro altid skal være 7,46 kroner værd.

Men begrundelsen for udstedelsen af lån for 27,6 milliarder af de 87,6 milliarder er ifølge Statsrevisorerne også »meget utilfredsstillende«.

Det var nemlig ikke »fuldt ud velbegrundet med, at det var i statens interesse eller i overensstemmelse med mål i statsgældspolitikken«.

Og så har det givet staten højere renteudgifter, end det var nødvendigt, lyder det i beretningen.

Finansministeriet har ikke kunne redegøre for, hvornår man har godkendt at udstede lån over 80 milliarder kroner - altså statsobligationer for 7,6 milliarder kroner.

I forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse er det kommet frem, at Nationalbanken og Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) indgik en »forståelse«.

I 2008 var kronen presset. Der var risiko for, at den ikke kunne holde sin kurs i forhold til euroen. Fastkurspolitikken var i fare.

ATP skulle hjælpe med 100 milliarder kroner for at sikre den danske kronekurs. Blandt andet i euro, som mange banker manglede til at betale lån af.

Som tak for hjælpen lovede Nationalbanken at udstede 30-årige obligationer, som blandt andet ATP kunne købe.

I 2017 var daværende finansminister Kristian Jensen (V) kaldt i samråd af Finansudvalget. Her blev han spurgt, om der var en »forståelse« mellem Nationalbanken og AFP i 2008 om, at AFP skulle sælge en betydelig del af sine værdipapirer i amerikanske dollar for at styrke den danske valutabeholdning.

Her oplyste ministeren, at der ikke var en forståelse om at sælge værdipapirer i amerikanske dollar. Han oplyste dog ikke, at der var en forståelse om, at ATP solgte værdipapirer i euro i stedet. Dette finder statsrevisorerne »meget utilfredsstillende«.

Siden 2019 har Nicolai Wammen (S) været finansminister.

I beretningen står der, at »ej heller i februar 2021« oplyste finansministeren om al relevant kontakt mellem Nationalbanken og Finansministeriet i 2008.

Korrespondancen blev først belyst i november 2021 efter Statsrevisorernes undersøgelsesanmodning.

Det er mandag ikke muligt at få en kommentar fra Nicolai Wammen om kritikken, oplyser Finansministeriet.

ATP nåede ikke at købe nok obligationer i første udbudsrunde til 60 milliarder kroner, fordi mange udenlandske investorer også bød ind.

Derfor kom der endnu en runde, hvor staten lånte yderligere 20 milliarder.

Obligationerne har en rente på 4,5 procent.

Det vil sige, at staten betaler 4,5 procent af det samlede beløb i 30 år. Herefter bliver hele lånet betalt tilbage.

Staten vil have betalt cirka 120 milliarder kroner i renteudgifter, når obligationerne udløber i 2039.

Rigsrevisionen holder øje med, om statens penge bliver brugt forsvarligt. Revisionen arbejder med flere niveauer af kritik.

Kritikken af finansministre og udstedelsen af statsobligationer over 60 milliarder kroner kan betragtes som middel til skarp.

/ritzau/