Statsfond skal kickstarte danske landmænd i u-lande

Statens investeringsfond IFU overvejer at stifte en ny fond til at støtte danske landbrugs- og fødevarevirksomheder med nye projekter i vækst- og udviklingslande med risikovillig kapital, herunder Afrika, Brasilien, Kina og Indien.

Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En gang drømte en gruppe visionære danske farmere fra Østjylland om at etablere svineproduktion med nye standarder. I deres søgen fik de øje på de østeuropæiske lande, som ikke var eller er selvforsynende med svinekød. Sammen med tre andre danske landmændspar investerede Jytte Rosenmaj og hendes mand, Ole Bjerremand Hansen, i 1999 seks millioner kroner i en mindre svinefarm i Salnaiciu i Litauen.

Senest er selskabet rykket ind i Rusland med investeringer i to store svinefarme ved Skt. Petersborg og Pskov, og flere er på vej. I dag ejer Idavang 13 farme i Litauen og Rusland. I 2012 leverede koncernen en omsætning i underkanten af 800 mio. kroner og et overskud efter skat på knap 90 mio. kroner. Årsregnskabet for 2013 er endnu ikke offentliggjort.

Den danske stats IØ-fond har ydet risikovillig kapital i form af lån og aktiekapital til Idavang og andre danske virksomheder i Østeuropa. Idavangs næstformand, Jytte Rosenmaj, siger, at ekspansionen ville være foregået i et langsommere tempo uden fonden. Fonden ydede f.eks. et lån, da Idavang købte en af sine første svinefarme i Litauen.

Da Jytte Rosenmaj og hendes medaktionærer gik ind i Rusland i 2008, var der brug for så stor en investering, at IØ-Fonden atter kom med aktiekapital og lån. IØ skød 18 millioner kroner ind som aktiekapital, og fonden gav et lån på 30 millioner kroner. Hun lægger ikke skjul på, at fonden stiller høje krav til forrentning af den investerede kapital i risikofyldte markeder.

»Vi har været meget, meget glade for samarbejdet med IØ. De var en kickstarter på vores investering i Østeuropa og har fungeret som en motor på projekterne. Samtidig er det en sikkerhed at have den danske stat i ryggen på disse markeder. Desuden har deres folk været med til mere bløde ting som CSR og har hjulpet os med at systematisere tingene,« siger Jytte Rosenmaj.

I dag ejes Idavang af tre landmandspar og IFC, der er en del af Verdensbanken. Banken sidder på 20 procent af aktierne. IØ er i dag med i projekterne i Rusland, men har trukket sig ud af Idavangs aktiviteter i Litauen.

Uffe-effekten

Det var tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen (V), der med succes etablerede IØ-Fonden, som har bistået danske virksomheder med investeringer i Østlandene. Fonden, der er under afvikling og ventes lukket omkring 2018, har været med i 438 projekter. Alt i alt er investeret 37 milliarder kroner, hvoraf IØ-Fonden har skudt 5,5 milliarder kroner ind i aktiekapital og lån.

Det var især en række store svinefarme, der i nogle år gav store overskud og dermed gode penge i statskassen, som IØ-Fonden investerede i.

Men fonden har også investeret i andre projekter. De spænder fra Carlsbergs bryggerier og Rockwools fabrik i Rusland til virksomheder inden for forsikring og service. Enkelte projekter er endt som en fiasko. De indskudte danske skattekroner er i gennemsnit blevet forrentet med godt og vel syv procent om året.

Ideerne bag IØ-Fonden og Investeringsfonden for udviklingslande, IFU, er videreført i flere initiativer, senest med Klimainvesteringsfonden. Klimafonden må investere i klimaprojekter som eksempelvis vindparker, solcelle- og biogasanlæg, hvor danske virksomheder leverer udstyr og know-how. Fonden skal investere i både vækstmarkeder som Brasilien, Indien og Kina og i fattige udviklingslande i Afrika, Asien og Latinamerika.

Efter at regeringen har været i dialog med private investorer, PKA, PensionDanmark, Pædagogernes Pensionskasse og Dansk Vækstkapital om at øge fondens kapitalgrundlag, er der fornylig tilført private og statslige midler, så fonden er oppe på godt 1,2 milliarder kroner.

Landbrugsfond

Står det til IFUs administrerende direktør, Tommy Thomsen, kan næste skridt blive etablering af en agri-business fond, der f.eks. skal investere i projekter i lande i Afrika, Indien og Kina. Han slår fast, at danske virksomheder i landbrugs- og fødevareindustrien er i verdensklasse.

»Dem vil vi gerne hjælpe med at komme mere ud i verden, samtidig med at vi kan hjælpe til, at levevilkårene for befolkningen i udviklings- og vækstlandene bliver bedre. Om den nye fond bliver en realitet, afhænger af, hvor stor investeringslysten fra danske virksomheder vil være. Vi vil undersøge mulighederne for privat deltagelse, altså om vi f.eks. kan få pensionskasser med. Samtidig er vi i dialog med brancheorganisaitonen Landbrug & Fødevarer og de store virksomheder, herunder Arla. Både IØ, der er under afvikling, og IFU har løbende investeret i landbrugsrelaterede projekter,« siger Tommy Thomsen.

Og der er allerede interesse for tankerne om den nye fond fra landmænd, der investerer uden for Danmark.

Den 19. juni præsenterer en præsentant for IFU-fondens synspunkter i sagen på et møde i Danish Farmers Abroad, der er en forening for danske landbrugsselskaber i udlandet.