Statoil sammen med Dong og Danisco om bioethanol

Nyudvikling. Efter Statoil har skrottet planerne om at etablere produktion af bioethanol ved hjælp af korn på raffinaderiet i Kalundborg, har virksomheden i stedet startet et samarbejde med Dong Energy, Danisco og AgBio-Energy om etablering af et demonstrationsanlæg ved siden af Asnæsværket. Dette anlæg skal fremstille bioethanol ved hjælp af halm.