Statoil lider under russiske sanktioner

20 procent af Ruslands årlige olieproduktion er i fare på grund af sanktioner på forsyninger af vestlig teknologi og ekspertise.

De statsejede russiske giganter, Rosneft (billedet) og Gasprom, der har monopol på efterforskning efter olie og naturgas i den russiske del af Arktis, har siden 2011 arbejdet på at begynde en produktion til havs. Fra en Gasprom-platform i den nordlige del af Pechorahavet blev første tankskib i april i år sendt af sted med 70.000 ton olie. Foto: Dmitry Kostyukov/AFP Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der bliver nu for alvor skruet ned for blusset i det strategiske samarbejde mellem Norges største olieselskab, Statoil ASA, og verdens største olieselskab, russiske AOA Rosneft i den russiske del af Arktis.

Sanktionerne rammer Statoils storstilede joint venture med Rosneft, der omfatter projekter med olieefterforskning og kommende prøveboringer i Barentshavet og i Othotsk Havet nord for Sibirien. Den voldsomme opbremsning er en direkte følge af EUs og USAs sanktioner mod Rusland, som den norske regering i denne uge har bakket 100 procent op. Umiddelbart bliver aktiviteterne ikke lagt på helt is i det norsk-russiske joint venture, men de kommer helt sikkert til at foregå på et meget lavt blus, erfarer Berlingske fra kilder i den internationale olieindustri.

Foreløbig har Statoil dog kun haft gang i seismiske undersøgelser i russisk Arktis, mens en håndfuld prøveboringer til mange milliarder kr., der efter planen var lagt op til frem til 2021, kan blive udskudt. Statoil har et halv hundrede medarbejdere i joint venturet.

Den amerikanske præsident Barack Obama har allerede givet amerikanske selskaber i russisk Arktis 14 dage til at stoppe efterforskningen. Første store projekt er ramt. Det er et joint venture til 700 mio. dollar eller fire milliarder kr. mellem ExxonMobil og Rosneft. ExxonMobil har i nogle måneder haft gang i prøveboringerne, men borearbejdet stopper 10. oktober.

Sanktionerne, som nu også træder i kraft for norsk olieindustri, omfatter indstilling af levering af al service og teknologi fra norske, europæiske og amerikanske underleverandører til udstyr til efterforskning og udvinding af olie, naturgas og skifergas i russisk Arktis. Forbuddet gælder bl.a. test- og boreudstyr.

Sanktionerne omfatter også levering af udstyr til produktionsboringerne i et joint venture mellem franske Total, Statoil og russiske Lukoil i Kharyaga-feltet på land i det nordlige Sibirien, hvor Total er operatør og udfører boringerne.

Trods kraftigt internationalt pres har Rusland ikke vist nogen vilje til at ændre på sine illegale aktioner i Ukraine. Derfor indfører Norge sanktioner, der svarer til de sanktioner, EU indførte den 12. september, sagde Bjørn Brende, den norske udenrigsminister tidligere på ugen.

»I Statoil er vi i løbende dialog med relevante myndigheder for at sikre, at aktiviteterne i vore russiske projekter er i tråd med sanktionerne. Hele sanktionsregimet er jo komplekst og åbent for fortolkninger, om hvordan sanktionerne skal forstås,« siger Knut Rostad, Statoils talsmand i en kommentar til Berlingske.

En olieproduktion på omkring 100 mio. ton eller 20 procent af Rusland totale produktion er i fare på grund af sanktionerne på forsyninger af vestlig teknologi og ekspertise, har Vagit Alekperov sagt. Han er chef for Ruslands næststørste olieselskab, det private Lukoil.