Staten dumper på nettet

Duer ikke, væk 75 af 100 undersøgte statslige instanser får dumpekarakter for deres tilstedeværelse på nettet. Flere steder opfordres folk direkte til at printe formularer ud og indsende dem med fodposten.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dumpet. Dumpet. Dumpet. Dumpet. Dumpet. Dumpet. Dumpet..

En ny undersøgelse dumper statslige styrelser, råd og nævn på stribe. Deres tilstedeværelse på nettet satser slet ikke på at betjene brugerne og mindske administrationen ved at lade folk betjene sig selv. 75 af 100 undersøgte instanser ender i den dårligste kategori - og så er statslige departementer og universiteter oven i købet ikke med.

»Ellers havde resultatet nok været endnu mere negativt,« fastslår Kim Viborg Andersen, professor ved Institut for Informatik ved Handelshøjskolen i København og manden bag undersøgelsen.

100 styrelser, råd og nævn har været under luppen med tanke for, om det, de tilbyder på nettet, er noget værd for brugerne.

Ring eller mød selv op...
Resultatet er nedslående. Selv om regeringen satser på at udbrede den digitale signatur, så man kan skrive under elektronisk med juridisk gyldighed, og selv om alle offentlige myndigheder i dag både skal kunne modtage almindelig e-post og krypteret e-post, så også personfølsomme oplysninger kan fremsendes elektronisk, slår dette budskab tilsyneladende slet ikke igennem inden for staten.

»På flere hjemmesider ligger filer i Word-, Excel- eller PDF-format, som man kan hente og udskrive og dernæst skal sende med posten. Nogle steder står, at de ikke accepterer digital signatur, andre steder, at man kan henvende sig fysisk på kontoret eller ringe mellem klokken 9 og 12 - men endelig ikke skrive pr. elektronisk post. Det er da underligt, at man i 2006 slet ikke selv studser over dette. I handelshøjskolesprog vil man sige, at der bestemt er 'rum for forbedring',« siger Kim Viborg Andersen.

Han var første gang ude med riven i 2004, hvor hans undersøgelse viste en noget hjælpeløs tilgang til nettet hos det offentlige.

»Det er faktisk dårligere nu end for to år siden. 75 procent af de 100 sider, vi har undersøgt, lander i den dårligste kategori,« siger han.

Der er ingen i toppen
For ham er det interessante ikke, hvad styrelsen, rådet eller nævnet laver, men at man kan betjene sig og følge sin sag.

»Ringer man efter en tømrer, er det for at få repareret sit hus, ikke for at høre om hans forretning eller vide, hvor hans lager er. De har selv valgt at have en hjemmeside, og det er vel for at betjene brugerne. Det virker, som om man ønsker at gøre ydelserne så løntunge som muligt,« siger Kim Viborg Andersen.

Han mener, at undersøgelsens resultater sår alvorlig mistillid til hastigheden og evnen til at gennemføre digital sagsbehandling og digitale løsninger med brugeren i centrum.

»Man tror jo, at Anders Fogh eller Helge Sander eller Thor Pedersen sidder i toppen, men det gør de åbenbart ikke. Det virker som en samling femårige drenge, der løber i hver sin retning. Det kunne være, at der burde være en i toppen, som sagde, at dette ikke er en diskussionsklub, og at der faktisk blev truffet de nødvendige beslutninger,« lyder den hårde kritik fra Kim Viborg Andersen.

En række tidligere undersøgelser har vist, at mange digitale løsninger i det offentlige er halvhjertede og ofte svære at finde frem til. Derfor bruges de da heller ikke.

Fakta:

I top og i midten

De gode

1. Studielån (Økonomistyrelsen), www.studielaan.dk

2. Arbejdsskadestyrelsen, www.ask.dk

3. Nemkonto (Økonomistyrelsen), www.nemkonto.dk

4. Told- og Skattestyrelsen, www.toldskat.dk

5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, www.eogs.dk

6. Det Centrale Virksomhedsregister, www.cvr.dk

De modne:

1. Danmarks Statistik, www.dst.dk

2. Det Centrale Personregister, www.cpr.dk

3. Statstidende, www.statstidende.dk

4. SU-styrelsen, www.su.dkDe uklare:

1. Arbejdstilsynet, www.arbejdstilsynet.dk

2. Datatilsynet, www.datatilsynet.dk

3. Flyvesikringstjenesten, www.naviair.dk

4. Hjemmeværnskommandoen, www.hjv.dk

5. IT- og Telestyrelsen, www.si.dk

6. Konkurrencestyrelsen, www.ks.dk

7. Kort- og Matrikelstyrelsen, www.kms.dk

8. Miljøstyrelsen, www.mst.dk

9. Plantedirektoratet, www.pdir.dk

10. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, www.pkn.dk

11. Teknologirådet, www.tekno.dk

12. Teleankenævnet, www.teleanke.dk

13. Vejdirektoratet, www.vejdirektoratet.dk

14. Statens Serum Institut, www.ssi.dk

15. Patent- og Varemærkestyrelsen, www.dkpto.dkBundlisten

»Rum til forbedring«:

1. Rigsadvokaten, www.rigsadvokaten.dk

2. Styrelsen for Social Service, www.servicestyrelsen.dk

3. Adoptionsnævnet, www.adoptionsnaevnet.dk

4. Advokatnævnet, www.advokatnaevnet.dk

5. Ankenævnet for forsikring, www.ankeforsikring.dk

6. Ankenævnet for huseftersyn, www.husanke.dk

7. Arbejdsmarkedets Ankenævn, www.ama.dk/ama/intro.html

8. Arbejdsmarkedsstyrelsen, www.ams.dk

9. Arbejdsmiljøinstituttet, www.ami.dk

10. Arbejdsmiljøklagenævnet, www.ama.dk/amk/Aintro2.html

11. Arbejdsmiljørådet, www.amr.dk

12. Arbejdsretten, www.arbejdsretten.dk

13. Beredskabsstyrelsen, www.beredskabsstyrelsen.dk

14. Biblioteksstyrelsen, www.bs.dk

15. Den Sociale Sikringsstyrelse, www.dss.dk

16. Arbejdsdirektorat, www.arbejdsdirektoratet.dk

17. Danmarks Domstole, www.domstol.dk

18. Danida, www.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik

19. Danmarks Eksportråd, www.eksportraadet.dk

20. Danmarks Fiskeriundersøgelser, www.dfu.min.dk

Kilde: »Styrelser, råd og nævn dumper i hobetal«