Ørsted er i krise. Det kan godt være, at Ørsteds topchef, Mads Nipper, gerne vil rejse rundt med historien om, at der grundlæggende er styr på butikken, mens han tager et tab på 28 milliarder kroner på især forgængeren Henrik Poulsens åbenbart dårligt gennemtænkte vindprojekter i USA.

Sagen er, at aktiemarkederne ikke køber fortællingen om, at alt er skønt i den danske energigigant – som nyhedsbureauet Bloomberg også ynder at kalde verdens førende virksomhed inden for etablering af havvind.