Splittelse er coronakrisens sejrherre – og det er en sikker opskrift på stagnation

Polariseringen var den eneste vinder ved det amerikanske præsidentvalg. Men desværre kan vi nok også låne den overskrift, når det gælder coronakrisens indvirkning på Danmark. Det er i værste fald opskriften på politisk og økonomisk handlingslammelse.

Kim Henriksen er minkavler – eller var minkavler. Fredag 13 november aflivede han sit sidste dyr. Coronakrisen deler befolkningen i rød og blå blok, i by og land og i ung og gammel. Minkskandalen har bidraget til polariseringen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Coronakrisen er en af den slags nationale kriser, som burde samle danskerne. Efter de seneste ugers politiske drama om minkskandalen og en ministerafgang står det klart, at den drøm er død og borte. Det var nok i længden meget at håbe på, at en pandemi kunne have samme kraft som en tysk besættelse.

Er det hverdagen, som er vendt tilbage i dansk politik – eller står vi på anden side af coronakrisen med en dybere polarisering af det politiske system udløst coronakrisen og statsminister Mette Frederiksens håndtering af krisen, lyder spørgsmålet derfor i dag.

Man kan frygte det sidste.

Thomas Bernt Henriksen er erhvervsredaktør på Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»Polarisering er den eneste klare vinder af det amerikanske præsidentvalg,« hed det i en kommentar i tidsskriftet Time dagen efter præsidentvalget af den amerikanske forfatter og kommentator David French.

Statsminister Mette Frederiksen (S) bærer et ansvar, fordi hun valgte at køre coronakrisen som et socialdemokratisk soloprojekt. Som i andre nationale kriser kunne statsministeren have samlet Folketinget om at løse opgaven.

Beslutningen om kun at lukke sundhedseksperter ind i beslutningsrummet og ikke økonomer eller erhvervsliv, forstærker blot det billede. Øjensynligt var statsministerens logik, at håndteringen af coronakrisen alene skulle tage udgangspunkt i sundhedsfaglig indsigt. Synspunktet kan forsvares, men det kan i lige så høj grad angribes, fordi regeringen dermed afskærer sig fra at bruge erhvervslivets, kulturlivets og økonomernes indsigt til at inddæmme smitten. Minkskandalen er på den måde en næsten logisk konsekvens af regeringens coronastrategi.

Polariseringen er overalt

Kantar Gallup har for Berlingske stillet det helt enkle spørgsmål til et repræsentativt udsnit af danskerne, om de især frygter at blive smittet med coronavirus, eller om de især frygter de økonomiske konsekvenser af coronasmitten.

Ifølge målingen er der flere danskere, som frygter for konsekvenserne af krisen, end der er danskere, som er bange for selve virussen. Ifølge meningsmålingen er 44 procent bange for de økonomiske konsekvenser, mens 38 pct. især frygter sygdommen.

En repræsentativ meningsmåling foretaget af Kantar Gallup for Berlingske blandt 1.012 danskere viser, at 44 procent især frygter de økonomiske konsekvenser af coronasmitten. Lidt færre – 38 pct. – frygter især sygdommen. Fold sammen
Læs mere

Hertil skal man retfærdigvis bemærke, at der i Danmark er flere, som frygter sygdommen end i eksempelvis Storbritannien. Blandt briterne, som har været langt hårdere ramt af coronasmitten end Danmark, er det 71 pct., som ifølge en meningsmåling i Daily Mail, er bange for konsekvenserne af nedlukningen snarere end sygdommen (29 pct.). Trods alt er briterne således mere enige om corona, end vi er herhjemme.

Og som senest det amerikanske præsidentvalg afslører, er polariseringen især farlig, når den deler befolkningen i nogenlunde lige store blokke, som står stejlt over for hinanden. Der er ikke automatisk nogen grund til at anprise, at meningsmålingerne herhjemme ser anderledes ud end i Storbritannnien.

Gallup-målingen afslører flere sider af den polarisering, som coronakrisen udløser herhjemme:

1. Rød mod blå

I blå lejr er det 54 pct., som især frygter de økonomiske konsekvenser af coronasmitten. I rød lejr dominerer frygten for sygdommen; det mener 48 pct..

2. Land mod by

I meningsmålingen er der en tydelig tendens til, at der i Hovedstaden og på Sjælland er større frygt for sygdommen end for de økonomiske konsekvenser. I Jylland og på Fyn er det lige omvendt. I Midtjylland er det 50 pct., som frygter de økonomiske konsekvenser, og kun 33 pct. frygter sygdommen, viser Gallup-målingen.

3. Ung mod gammel – eller dem i job mod alle andre

Gallup-målinger peger på, at de unge og de erhvervsaktive især frygter de økonomiske konsekvenser af covid-19, mens de ældre på over 60 frygter sygdommen. At de yngre under 36 år faktisk er mere bekymrede for sygdommen end de erhvervsaktive i alderen 36-59 år, er en ved første øjekast måske overraskende indsigt, om end den flugter med, at det selvsagt er dem, der er i job, som især er i fare for at blive fyret.

Danmark er ikke USA. Polariseringen i USA har en ekstrem karakter, hvor republikanere anser demokrater for at være upatriotiske, og hvor demokrater anser repubilkanerne for at være snæversynede. Der er, som Pew Research Center peger på, ved at blive opbygget stærkere antipatier mellem de politiske fløje.

Polarisering er farlig

Polarisering er alligevel farlig for landet, for økonomien og for erhvervslivet, fordi det kan føre til politisk handlingslammelse, til dårlige beslutninger forankret i spinkle flertal og til politisk ustabilitet.

Danmarks 38-årige økonomiske reformpolitik var forankret i, at man på tværs af dybe ideologiske uenigheder bøjede sig for svært angribelige økonomiske argumenter i brede politiske aftaler hen over midten.

Derfor skal vi være på vagt over polariseringen efter coronakrisen, fordi det er opskriften på stagnation i den politiske og økonomiske handlekraft. Og vi skal være på vagt over for dem, der driver den politiske polarisering, og det er ikke kun statsministeren og regeringen, men også når Venstre-næstformand Inger Støjberg taler om at dræne sumpen. Ordene »stuerene« eller »sump« har heldigvis sjældent haft en solid bundklang i vores politiske kultur.

»Når der er konflikt mellem partierne, vækkes folks partipolitiske identitet og kampgejst. Så følger man sit parti blindt og forsøger at rive modstanderens argumenter fra hinanden, uanset om argumenterne er svage eller stærke,« skriver professor Rune Stubager på baggrund af et forskningsprojekt på Aarhus Universitet.

Polariseringen var den eneste vinder ved det amerikanske præsidentvalg. Men desværre kan vi nok også låne den overskrift herhjemme, for det ser også ud, som om at polariseringen er den eneste vinder i coronakrisen.