Splid i bestyrelsen forud for Hostrups Haves konkurs

Bestyrelsen i Hostrups Have har gennem de seneste par år været uenige om, hvordan foreningen skulle agere i kampen mod Nykredit. Fredag endte det i en konkursbegæring fra Nykredit, efter at Hostrups Have havde vedtaget en nedsættelse af huslejen og dermed en forringelse af økonomien i foreningen.

Fredag gjorde Nykredit alvor af tidligere trusler og begærede landets største andelsboligforening, Hostrups Have, konkurs. Det er den foreløbige kulmination på et speget spil, hvor beskyldninger om griskhed og skjulte motiver har været flittigt brugt.

Andelshaverne er i dag utilfredse med den håbløse gæld, men efter at Berlingske Business har talt med tidligere bestyrelsesmedlemmer og gennemlæst referater fra tidligere generalforsamlinger i Hostrups Have, tegner der sig et billede af, at andelshaverne vidste, hvad de gik ind til.

Andelsboligforeningen Hostrups Have blev stiftet i 2007, da de daværende lejere købte ejendommen med omkring 680 boliger og 30 erhvervslokaler for omkring 1,1 milliard kroner af Lægernes Pensionskasse.

Finansieringen blev hentet hos Nykredit, og foreningens rådgiver var advokat Henrik Qwist. Ifølge et tidligere bestyrelsesmedlem var det for usikkert at tage et variabelt forrentet lån og for dyrt at tage et fastforrentet lån. Derfor kom finansieringen til at indeholde både rentetrappe og swapaftale.

Swapaftalen betød, at Hostrups Have optog et variabelt forrentet lån, men byttede sig til et fastforrentet lån. Dette lån havde en lavere rente end et almindeligt fastforrentet lån. Rente­trappen medførte, at den faste rente trinvis skulle stige fra 3,65 procent i 2007 til 6,2 procent i 2028. Formålet var at opnå budgetsikkerhed i lang tid fremover.

Af referatet fra den stiftende generalforsamling fremgår det, at der blev oplyst om den stigende rente på lånene. Det fremgår også af flere generalforsamlingsreferater, at andelshaverne var bekendt med, at det krævede løbende forhøjelser af huslejen, også kaldt bolig­afgiften, for at foreningen kunne betale renten på lånene.

Omkring swapaftalen står der i referatet fra den stiftende generalforsamling, at »indholdet af renteswapaftalerne blev grundigt gennemgået«. Herunder blev det oplyst, at swapaftalen var afhængig af renteudviklingen, og at den ved rentefald ville få en negativ værdi, som foreningen ville skulle betale Nykredit for at komme ud af.

Ifølge et generalforsamlingsreferat fra 2011 fremgik det videre, at andelshaverne i foreningen stiftede foreningen med en forventning om fortjeneste.

»Ved stiftelsen i 2007 forventede alle, at markedet kun kunne gå ’en vej, nemlig opad, og alle forventede at skulle tjene rigtigt mange penge,« står der i referatet.

Renteudviklingen gik anderledes

Men det gik altså den modsatte vej. I årene efter stiftelsen og frem til i dag har rente­udviklingen været nedadgående, og det har medført, at Hostrups Haves rente på lånene er forholdsmæssigt høje, samt at swapaftalen har fået en negativ værdi på i dag omkring 900 mio. kr.

Gennem de seneste års generalforsamlinger har flere og flere andelshavere givet udtryk for utilfredsheden med økonomien og de komplekse låneaftaler med Nykredit. Det førte på et tidspunkt til en beslutning om at føre retssag mod Nykredit for at få erklæret swap­aftalen ugyldig.

Baggrunden var et advokatnotat fra september 2014, hvori det blev vurderet, at Nykredit ved swapaftalens indgåelse havde undladt at orientere om væsentlige oplysninger. Det gælder blandt andet, at swapaftalen allerede ved aftalens indgåelse havde en negativ værdi på 8,8 mio. kr., fordi Nykredit lagde et særligt rentetillæg/vederlag oven i markedsrenten på indgåelsestidspunktet.

Den daværende formand, Uwe Krøger Andersen, mente dog, at det var forkert at anlægge sag mod Nykredit, og han trak sig derfor i protest fra bestyrelsen.

Søgsmålet mod Nykredit kørte videre og kan i princippet fortsætte, selv om Hostrups Have fredag blev begæret konkurs. Således kan det være i Nykredits interesse at få af­klaret, om swapaftalerne er indgået på korrekt vis, eftersom Nykredit har indgået en række lignende aftaler med andre andelsbolig­foreninger i knibe.

Det var Nykredit, der begærede Hostrups Have konkurs, fordi andelshaverne på en nylig generalforsamling besluttede at nedsætte huslejen. Ved at nedsætte huslejen kommer der færre penge i foreningens kasse, og dermed er der færre penge til at betale på lånene. Med konkursbegæringen ønsker Nykredit at få omstødt nedsættelsen af huslejen. Dette skal kurator nu undersøge muligheden for.