Spionagens gråzoner

USA har længe haft Kina i kikkerten på grund af virksomhedsspionage. Men holder argumenterne?

Det vakte opsigt, da USA – efter sagen om egen aflytning – i sidste uge sigtede disse fem kinesere for spionage mod amerikanske virksomheder. Foto: AFP Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

WASHINGTON: USA tog i sidste uge et usædvanligt skridt ved at sigte fem kinesiske militærfolk for virksomhedsspionage og fremkaldte dermed både en diplomatisk krise med Beijing, men også latterbrøl både i Europa og i store dele af Asien og Sydamerika.

For hvis nogen har været i søgelyset for hæmningsløs spionage mod andre lande, er det USA. Og det har ikke været let for den amerikanske justitsminister, Eric Holder, at holde en pressekonference, hvor han påtog sig rollen som manden, der anklagede den kinesiske regering for at stå bag omfattende spionage mod amerikanske virksomheder.

WHAT ... som man siger på de her kanter. Hvad har manden gang i? Men den var god nok. Holders pressekonference var nøje planlagt, og det mest utrolige var også, at det også til en vis grad lykkedes at få de amerikanske medier med på ideen om, at kineserne gjorde noget, der var helt uhørt, og som USAs berømte nationale sikkerhedstjeneste, NSA, ikke kunne drømme om – at spionere mod virksomheder for at stjæle forretningshemmeligheder.

Og man må tage hatten af for spindoktorerne hos Holder. Han fik glasklart meddelt, at det her er noget særligt kinesisk, og at USA aldrig kunne finde på at spionere direkte mod kinesiske virksomheder for at stjæle deres hemmeligheder og på den måde udkonkurrere dem på det frie verdensmarked. USA holder sig på dydens smalle sti, kunne man forstå, nemlig at spionere uden begrænsninger mod sikkerhedspolitiske trusler og militære anlæg, men ikke mod virksomheder. Det gjorde kineserne, og derfor skulle fem af de værste så sigtes.

Nu er der ingen, der drømmer om, at nogen af disse kinesiske generaler nogensinde bliver udleveret til USA. Men det kan betyde, at deres rejsevirksomhed bliver en smule begrænset sådan hen ad vejen. Medmindre de altså hacker sig ind i de amerikanske computere og sletter sigtelserne for at drille.

Men hvorfor gjorde amerikanerne det her. Jo, der har været masser af hacking – hvilket forsåvidt er andet end spionage – mod amerikanske virksomheder for at ødelægge infrastruktur. Og der har været virksomhedsspionage mod virksomheder, som var i forhandlinger med kinesiske virksomheder, eller som var en direkte trussel mod firmaer i Kina. Coca-Cola blev udsat for omfattende tyveri af deres strategiplaner, da de overvejede at overtage en kinesisk juice- og læskedrikvirksomhed. Og masser af andre amerikanske virksomheder har haft kinesiske hackere inde i deres systemer for at stjæle strategipapirerne. Ingen tvivl om at omfanget har været stort. Men spørgsmålet er, om det er normalt, og om det er sandt, at det kunne amerikanerne aldrig finde på.

For som The New York Times skrev – en af de aviser, der gik kritisk til værks over for påstandene – har NSA aldrig egentlig forklaret, hvorfor de hackede Petrobras – det nationale brasilianske olieselskabs computere. Det er brasilianerne til gengæld ikke i tvivl om. Amerikanerne ville have oplysninger om brasilianske oliefelters kapacitet og oplysninger om, hvem virksomheden lå i forhandlinger med i udlandet. Er den slags spionage en national sikkerhedsinteresse for USA? Sikkert. Og man har heller ikke ifølge avisen fået en forklaring på, hvorfor NSA trængte ind i kinesiske Telekoms computere – Kinas største udbyder af internet og mobile forbindelser? Var det nationale sikkerhedsinteresser, der drev NSA. Måske. Men så kan alt gå ind under den betegnelse. Eller?

Og så skal vi lige nævnte EUs konkurrencekommisær, Joaquin Almunia, som ikke selv driver noget selskab, men som har straffet mange amerikanske virksomheder og netop har tvunget en aftale igennem med Google, som betyder, at virksomheden får store problemer med at operere i Europa. Han blev også udspioneret af NSA. Var det nationale sikkerhedsinteresser? Tjah.

Så det er ikke let at gå ud og udfordre verden på dette område; især ikke når man stadig slås med troværdighedsproblemer med venner og fjender. Det siges, at Tysklands kansler, Angela Merkel, ikke troede sine egne øren, da hun hørte Holder rette beskyldninger om omfattende spionage mod kineserne. Hun har givetvis ikke kommenteret pressekonferencen på sin mobiltelefon af frygt for, at NSA stadig lytter med.

Noget andet er, at problemet og omfanget af industrispionage er blevet langt større end tidligere på grund af den tilgængelige teknologi. Og det må amerikanerne leve med og kan bedre end nogen anden ruste sig imod det med det teknologiske forspring, man trods alt har. For industrispionage er kommet for at blive, og det kan godt være, at kineserne på regeringsniveau er gået et skridt videre end andre. Men forhindre det kan man ikke. Man kan forsøge at beskytte sig mod det.