Spillefugle flyver fra Macau for 12. måned i træk

For 12. måned i streg er der blevet hevet mindre i de enarmede tyveknægte i Macaus casinoer.

Foto: SØREN BIDSTRUP. NAT KLUBBER OG CASINOER DOMINERE I BYEN MACAU. MACAU STØRSTE KASINO LISBOA
Læs mere
Fold sammen

Det skriver Bloomberg News.

I maj blev der således endnu engang noteret en faldende omsætning. Det sker samtidig med en kamp mod korruption i Kina, hvis langsomt voksende økonomi også er med til at holde spillefuglene væk fra casinoerne.

Bruttomsætningen fra hasardspil hos Macau, der også bliver kaldt Østens Las Vegas, faldt 37,1 pct. til 2,55 mia. dollar, ifølge Macaus Gaming Inspection and Coordination Bureau.

Det var nogenlunde på linje med estimatet om et fald på 38,5 pct., som syv analytikere havde inden offentliggørelsen, skriver Bloomberg News.

Casinoanalytikere har nedjusteret deres forventninger til Macaus spilleomsætning flere gange i løbet af i år.

Det skyldes, at Kina præsident, Xi Jinping, har styrket kampen mod korruption, og at den kinesiske økonomi er begyndt at vokse noget langsommere, skriver det finansielle nyhedsbureau.