Speednames solgt til 200 mio. kr

Salg. Ascio Technologies A/S, der blev startet som Speednames i Danmark, er blevet solgt til børsnoterede NBT i England.

Det børsnoterede engelske selskab Group NBT Plc overtager Ascio Technologies A/S, der blev startet i Danmark i 1999 under navnet Speednames.

Ascio er et dansk forretningskoncept til registrering og administration af domænenavne og brand management på internettet går nu en fremtid som global forretning i møde.

De tre investorer IVS, Nordic Venture Partners og Vækstfonden får ved salget af Ascio en kontant sum samt aktier i NBT og optioner. I alt beløber handelen sig til over 200 millioner danske kroner.

- Det resultat er vi meget tilfredse med. Det har været en spændende arbejdsopgave at udvikle Ascio. Vi havde 3 hårde år, efter at den såkaldte IT-boble bristede, men fik så hul på processen med at internationalisere selskabet. Da vi kom ind med kapital, var der fem ansatte. I dag er der 150 ansatte. Omsætningen har rundet 140 millioner kroner og indtjeningen blev 3 millioner i 2006, siger bestyrelsesformand og IVS-partner Frank Ewald.

Group NBT og Ascio ligner som udgangspunkt hinanden i størrelse og produktmix. Geografisk supplerer de hinanden, så hele Europa bliver dækket. - mja